Det kommende reboot af filmatiseringen af det populære videospil-franchise har fået titlen “Resident Evil: Welcome to Raccoon City”.
Filmen er baseret på de to første spil i serien “Resident Evil” og “Resident Evil 2” og vil inkludere hovedkaraktererne fra de to spil, Chris og Claire Redfield, Jill Valentine og Leon S. Kennedy.
Læs også: “‘Resident Evil’-stjerne om reboot: Fans er ikke idioter”
I modsætning til den originale “Resident Evil”-filmfranchise af Paul W.S. Anderson, vil den nye instruktør Johannes Roberts tage en mere gyserinspireret tilgang.
Hans største inspiration til filmens tone er nemlig gyserlegenden John Carpenter (“Halloween”), fortæller Roberts i et interview med IGN.
“Resident Evil: Welcome to Raccoon City” finder sted i 1998 og kommer til at foregå i både The Spencer Mansion, der er kendt fra det første spil, samt Raccoon Citys politistation fra 2’eren.
Filmen, der er i post-produktionsprocessen, produceres af Constantin Film, der også stod for den originale franchise. Derudover kender vi allerede filmens cast, hvilket du kan se her.
Foruden Johannes Roberts kommende reboot, er to “Resident Evil”-serier under produktion hos Netflix. Den ene er “Supernatural”-skaber Andre Dabbs live-action-serie “Resident Evil”.
Den anden er den animerede “Resident Evil: Infinite Darkness”, der følger Leon S. Kennedy og Claire Redfield og har premiere i 2021.
#1 Durante 3 år siden