Som tidligere [url=forum/item/12941/]rapporteret[/url] har en række filmskabere, producere og kritikere hjulpet til med at samle filmlister til Halliwells top 1000, der er skrevet og redigeret af forfatteren John Walker, over alle tiders bedste film, og hos Times Online er det nu muligt at se listen over de første 100 film.
På 1. pladsen over verdens bedste film finder man hverken “Citizen Kane” (som må tage til takke med en 6. plads) eller “Casablanca” (der er røget helt ned som nummer 35), men derimod den japanske film “Tokyo Story” fra 1953, instrueret af Yasujiro Ozu, om et ældre pars rejse til storbyen for at besøge deres selviske børn.
På 2. pladsen finder man Jean Renoirs “La Règle du Jeu” (“Spillets regler”) fra 1939; 3. pladsen går til “Lawrence of Arabia” (1962) og “Godfather”-trilogien får en 4. plads.
Set med danske øjne kommer Carl Th. Dreyers “La Passion de Jeanne d’Arc” (1928) ind som nummer 23, og Lars Von Trier får en flot 39. plads over verdens 1000 bedste film med “Breaking the Waves” (1996).
Halliwells liste vil uden tvivl blive mødt med en del kritik, ikke mindst blandt dem der mener, at netop deres yndlingsfilm mangler på listen. Som John Walker selv påpeger, så er en film som f.eks. “The Shawshank Redemption” (der ligger på 2. pladsen over de 250 bedst-ratede film på IMDb) slet ikke kommet ind på top 1000 listen.
#11 mr gaijin 19 år siden
#12 JannikAnd 19 år siden
Fair nok. Enten elsker man Lars v., eller også hader man ham. - En kliché der rammer korrekt.
#11
AMEN!
#13 filmz-Bruce 19 år siden
#14 filmz-Kaffekongen 19 år siden
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg
#15 chandler75 19 år siden
For bare at nævne Roger Ebert (som siger at alle der brænder for film kommer til Ozu Yasujiro før eller siden, jf. # 11), så har han den som en af sine Greatest Film.
Og apropo Yasujiro, så må jeg også indrømme at det er på tide at føje "Tokyo Story" til samlingen... har bestilt den (2-disc Criterion edition) hos cd-wow for 166 kr, via et £1 sparelink.
#16 rubkick 19 år siden
Personlig synes jeg i øvrigt ikke, man kan bruge kritikeres vurdering til ret meget. Her er en række eksempler:
Fireman's Ball - Milos Formans tjekkiske kultklassiker. 2 stjerner hos Leonard Maltin; 4 stjerner hos Roger Ebert.
Dogville. 3½ sjerne hos Maltin; 2 stjerner hos Ebert.
A Woman Under the Influence (af Cassavetes). 2 stjerner hos Maltin; 4 stjerner hos Ebert.
Taste of Cherry - Iransk Cannes prisvinder. 3½ stjerne hos Maltin; 1 stjerne hos Ebert.
Short Cuts - af Robert Altman. 2½ stjerne hos Maltin; 4 stjerner hos Ebert.
The Tin Drum. 4 stjerner hos Maltin; 2 hos Ebert.
Kan man konkludere noget som helst af ovenstående eksempler, ud over at der åbenbart er tale om film, det er svært at enes om? Nej, ikke så vidt jeg kan se. Hvorvidt jeg vil synes Dogville er en god film, kan jeg ikke vide, før jeg har set den. Og med filmlister er det det samme. De er ret værdiløse for mig, når de står alene.
Shawshank stinker i mine øjne (næse?). Hvorvidt Ebert eller for den sags skyld imdbs brugere finder den et mesterværk, er i den sammenhæng ligegyldigt (for mig), selv om jeg på sin vis godt kan glædes over, at så mange andre finder fornøjelse ved filmen. Den fornøjelse under jeg gerne folk.
#17 JannikAnd 19 år siden
Nu er Roger Ebert jo også en klaphat :) og mht. Leonard Maltin, ja så tror jeg sgu ikke han har set alle de film selv.
#18 filmz-Bruce 19 år siden
Har kritikere hos DVDBeaver, DVDTown, DVDTimes og DVDAnswers, som jeg bruger på den måde.
#19 chandler75 19 år siden
Men der er forskel på kritikere og lister. Man kan først og fremmest bruge kritikere til at - som bruce siger - finde nogle man er i højere grad end andre er enige med. Jeg har Ebert.
Filmlister kan man bruge til at skabe debat, og det er da interessant hvorfor der er så stor forskel på fx Halliwell og IMDb. Det har unægtelig noget af gøre med dem der har inflydelse på listerne og deres smag.
#20 filmz-Emil 19 år siden
Hvorfor sammenligne en banan med en citron, eller en Fanta med en Coca-Cola, det er jo meningsløst.
- Your winnings, sir.
- Oh, thank you very much.