Under dette års Comic-Con-messe i San Diego fik hjemmesiden Collider tid til at tale med instruktøren Len Wiseman (“Die Hard 4.0”) om hans genindspilning af Arnold Schwarzenegger-klassikeren “Total Recall”, der denne gang har Colin Farrell i hovedrollen.

Se også: John Cho tilføjet til “Total Recall”-genindspilning.

Først og fremmest bekræfter Wiseman, at den nye “Total Recall” slet ikke vil foregå på Mars og dermed lægger sig tættere op ad Philip K. Dicks oprindelige bog, “We Can Remember It for You Wholesale”. Desuden kunne Wiseman konstatere, at filmen vil få den såkaldte PG13-censur, hvilket betyder, at mængden af vold, sex og bandeord bliver nedtonet. Originalen fik den såkaldte R-censur.

Wiseman fortæller dog også, at han føler, man kan slippe af sted med mere i en PG13-film i dag, end man kunne i 1990, så den famøse, prostituerede kvinde med tre bryster fra originalfilmen vil stadig dukke op i den nye version.

Da spørgsmålet om filmens tone blev bragt op, nævnte instruktøren, at genindspilningen er mere mørk og seriøs, men at et par af de kendte one-liners fra originalen vil dukke op i “andre former”.

Den nye “Total Recall” har foruden Farrell også Kate Beckinsale, Bryan Cranston, Jessica Biel og Bill Nighy på rollelisten og udkommer efter planen omkring sommertid næste år.

Læs Filmz’ HD dvd-anmeldelse af den oprindelige “Total Recall”.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#11 Hr. Nielsen 13 år siden

Originalen med Arnold holder max og hvis

Babo84 (8) skrev:
Verhovens stil er bare vulgær
, så foretrækker jeg dette, fremfor Disney-versionen a la DH4;)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#12 Kruse 13 år siden

Jeg er sgu' også ret vild med Verhoeven's "Total Recall", som bestemt holder idag. Og jeg synes heller ikke at Verhoeven's stil bare er vulgær. Men jeg mener også at der bestemt er gode muligheder for at lave et fedt anderledes take på historien med dette remake.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#13 Hr. Nielsen 13 år siden

Kruse (12) skrev:
Men jeg mener også at der bestemt er gode muligheder for at lave et fedt anderledes take på historien med dette remake.
Se det er jeg helt helt enig i Kruse, helt helt enig. Fandt blot Babo84's kommentar komisk, særlig set i lyset af hans Die Hard 4 argumentation i en længere debat andet sted på siden.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#14 Dragon_Claw 13 år siden

Wiseman fortæller dog også, at han føler, man kan slippe af sted med mere i en PG13-film i dag, end man kunne i 1990, så den famøse, prostituerede kvinde med tre bryster fra originalfilmen vil stadig dukke op i den nye version.

Bare så længe hendes kasser er pakket godt ind i en tyk BH, så scenen ikke bliver mere hardcore end Miss Universe konkurrencen.

Efter at have været vidne til John McClanes kastration i den sidste Die Hard film, så er jeg ikke i tvivl om, at lille Len er andet end en lakaj for Hollywood bosserne, i modsætning til Paul som har bevaret sin kunstneriske selvstændighed igennem hele hans karriere, selvom han har lavet et par dårlige film (Showgirls)...
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#15 Babo84 13 år siden

Thomas E. Nielsen (11) skrev:
så foretrækker jeg dette, fremfor Disney-versionen a la DH4


haha! Ja ok, i dette tilfælde er jeg enig :)
Gravatar

#16 Babo84 13 år siden

Thomas E. Nielsen (13) skrev:
lyset af hans DH4 argumentation


Jeg har intet imod, at filmene er voldelige. Heller ikke Verhovens. Det er ikke hans vold jeg anfægter, men "det andet", som kendetegner ham og præger Total Recall (som jeg i øvrigt også finder ganske underholdende).
Gravatar

#17 Hr. Nielsen 13 år siden

Babo84 (16) skrev:
men "det andet", som kendetegner ham og præger Total Recall
Og hvad er 'det andet'?
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#18 myshkin 13 år siden

Wiseman fortæller dog også, at han føler, man kan slippe af sted med mere i en PG13-film i dag, end man kunne i 1990, så den famøse, prostituerede kvinde med tre bryster fra originalfilmen vil stadig dukke op i den nye version.


Og filmen er reddet...
"also it's a movie don't be a cunt."
- internet anonymous
Gravatar

#19 Babo84 13 år siden

#17

Humoren og tonen, hvis jeg skal dele det op i et par overskrifter. Ikke at der er noget galt, det tiltaler mig ikke synderligt.
Gravatar

#20 the_paki_don 13 år siden

Jeg forstod aldrig, hvorfor trebrystede damer aldrig blev standard i flere sci-fi film. Eller for den sags skyld alle de dårlige rom-coms, vi har set gennem årene.

Skriv ny kommentar: