Meryl Streep er blevet begejstret for musikalske roller på sine ældre dage. Det har hun vist i musicals som “Mamma Mia!” og “Into the Woods”. Nu er hun snart klar som musiker i Jonathan Demmes “Ricki and the Flash”.

Se også: Meryl Streep får hovedrollen i Jonathan Demmes kommende film

I den nye musikalske rolle skal Streep spille en mor, der forlader sin familie i en tidlig alder for at finde rigdom og berømmelse i Californien. Efter årtier på toppen beslutter hun sig for at vende tilbage til den forsømte familie.

Det er anden gang, Meryl Streep og Jonathan Demme (“Ondskabens øjne”) arbejder sammen. Første gang var på genindspilningen af “The Manchurian Candidate” fra 2004. Manuskript er skrevet af Diablo Cody, som vandt en Oscar for ‘Bedste originale manuskript’ tilbage i 2008 for “Juno”.

“Ricky and the Flash” får dansk premiere d. 3. september 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: