Instruktøren Paul Greengrass er nok bedst kendt for sine to actionspækkede “Bourne”-film med Matt Damon. Nu er den garvede, britiske filmmager dog snart aktuel med en film baseret på virkelige hændelser i form af thrilleren “Captain Phillips”, der har Tom Hanks i hovedrollen. Den første trailer til filmen er netop blevet udsendt.

Se traileren her.

Filmen er baseret på den sande historie om kaptajnen Richard Phillips, der i 2009 arbejdede på skibet Maersk Alabama. En dag overtager en gruppe bevæbnede somaliske pirater skibet, men piraterne forventede ikke, at skibets besætning ville stritte imod.

Filmens manuskript er skrevet af Billy Ray (“The Hunger Games”, “State of Play”) med udgangspunkt i bogen “A Captain’s Duty: Somali Pirates, Navy SEALS, and Dangerous Days at Sea”.

Ud over Hanks i titelrollen er også Catherine Keener og John Magaro at finde på filmens rolleliste. Greengrass har ofte beskæftiget sig med virkelighedens verden i både adskillige dokumentarer og spillefilm som “Bloody Sunday” og “United 93”. “Captain Phillips” er Greengrass’ første film siden det finansielle flop “Green Zone” fra 2010.

“Captain Phillips” kaprer de danske biografer 10. oktober.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#1 Outbound Sith 11 år siden

Jeg er stor fan af Paul Greengrass, og det er sikkert en udmærket actionfilm, han har lavet. Men oven på "Kapringen" med dens afdæmpede intensitet og knugende stemning, så falder denne films Hollywood-rabalder og blockbuster-virkemidler fuldstændig til jorden...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#2 Ispep 11 år siden

Captain Bourne Phillips... Jeg synes godt nok den ser kedelig ud. Men en typisk Greengrass historie, om end blot med gentagelser og samme virkemidler. Hvis han i det mindste genfinder den lidt mere rolige føring og knap så dramatisk og rodet som i Green Zone, så bliver det nok en fin actionfilm. Jeg frygter lidt denne histories tilgang faktisk..
Gravatar

#3 Morpheus 11 år siden

Outbound Sith (1) skrev:
Jeg er stor fan af Paul Greengrass, og det er sikkert en udmærket actionfilm, han har lavet. Men oven på "Kapringen" med dens afdæmpede intensitet og knugende stemning, så falder denne films Hollywood-rabalder og blockbuster-virkemidler fuldstændig til jorden...


Jeg er fuldstændig enig. Kapringen var helt fantastisk til at fange, hvordan jeg tror det ville være at have pirater omborg på ens skib.
Denne ser ud til at blive mere almindelige actionfilm, som dog også ser underholdende ud. Så gør det heller ikke noget det er med Tom Hanks.
Gravatar

#4 Lehrmann 11 år siden

Ja, interessant at man ikke kan lave selve kapringen i en amerikansk film med et vidst budget uden, at der først skal gå halvt "Rambo" i løjerne. Dog fantastisk at se den transformation Usain Bolt har gennemgået for at kunne spille piraternes leder, et vægttab i samme vægtklasse som det Christian Bale kæmpede sig frem til i rollen som Trevor Reznik i The Machinist.
Gravatar

#5 BN 11 år siden

Jeg har fuldt ud tillid til, at dette nok skal blive en god film. Greengrass har ikke lavet én eneste dårlig film de sidste 12 år - selv hans hidtil svageste spillefilm, 'Green Zone', var en ret god film. (Og når jeg kalder den "svag", er det kun i forhold til hans andre film.)

Min liste over de Greengrass-film jeg har set:

Bloody Sunday - 9-10/10
The Bourne Supremacy - 10/10
United 93 - 10/10
The Bourne Ultimatum - 10/10
Green Zone - 8/10
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#6 Ispep 11 år siden

Bloody Sundy 4/6
Green Zone 3/6
Bourne Supremacy 5/6
Bourne Ultimatum 5/6
United 93 5/6

Så ingen dårlige film, selvom Green Zone nok er tættest på at være det.
Gravatar

#7 ThomasElbo 11 år siden

Lehrmann (4) skrev:
Dog fantastisk at se den transformation Usain Bolt har gennemgået for at kunne spille piraternes leder, et vægttab i samme vægtklasse som det Christian Bale kæmpede sig frem til i rollen som Trevor Reznik i The Machinist.


Usain Bolt? Hvad snakker du om?
Gravatar

#8 jessup 11 år siden

Med film som United 93 tænker jeg at denne film kan blive ganske fin.
This is just until June
Gravatar

#9 The Insider 11 år siden

Så kan der vist ikke være nogen tvivl om, at det bliver årets bedste film. Og den bedste film overhovedet indtil næste gang, Greengrass laver en film. Lad os starte "Greengrass som instruktør af Star Trek XIII"-kampagnen nu! Who's with me?!
War. War never changes.
Gravatar

#10 wiseguy 11 år siden

Jeg blev nu fint fanget af traileren - den ska da ses! Det er jo Greengrass!! der er en stor Maersk jolle, Hanks og skinnies!!
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!

Skriv ny kommentar: