Kultinstruktøren David Cronenberg (“A History of Violence”) er på vej med et skævt familiedrama, og filmen, der har fået titlen “Maps to the Stars”, har nu fået tilknyttet en trailer.

Se også: David Cronenberg: “The Dark Knight Rises” er kedelig og pubertær

“Maps to the Stars” giver et blik ind bag facaden i en yderst dysfunktionel Hollywood-familie. Familien byder på flere store egoer – bl.a. en far, som lever højt på sine selvhjælpsbøger, en klient, der hjemsøges af sin afdøde mor, en datter, som er en kriminel pyroman, en 13-årig barnestjerne som er kommet ud fra rehab, og familiens personlige limousinechauffør, som drømmer om en skuespillerkarriere.

På filmens rolleliste ses navne som Julianne Moore (“Magnolia”), John Cusack (“The Raven”), Mia Wasikowska (“Stoker”), Robert Pattinson (“Twilight”), Carrie Fisher (“Star Wars Epsiode IV – Stjernekrigen”) og Sarah Gadon (“Cosmopolis”).

“Maps to the Stars” instrueres af David Cronenberg ud fra et manuskript af Bruce Wagner (“A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors”). Filmen har endnu ikke fået en premieredato, men der er gode chancer for, at den vil kunne ses på årets Cannes-program, som offentliggøres torsdag.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Nancy 10 år siden

Hørte om den her helt tilbage i 2008. Troede aldrig den ville se dagens lys. Den ser dog meget spændende ud. Cronenberg rammer måske ikke altid plet, men jeg finder alligevel alle hans film interessante, så jeg skal helt sikkert se den her.
"It's not a significant bullet." - Werner Herzog
Gravatar

#2 X&O 10 år siden

Er du færdig for en forvirrende trailer.

Skriv ny kommentar: