Ex Monty Python medlemmet Terry Gilliam er godt i gang med produktionen på sin kommende film “Brothers Grimm”. Optagelserne, der primært finder sted i studier i Prag, har indtil videre varet fire ud af 17 uger og forløber efter planen.

I en officel synopsis af handlingen lyder det, at filmen er en mørk fantasy historie om de to brødre Grimm, der tjener penge ved at rejse rundt og dræbe opdigtede monstre og demoner. Efter at den franske regering har gennemskuet deres snyderier, tvinges brødrene til at opklare nogle mystiske og ikke mindst virkelige mord omkring den fransk-tyske grænse.

For at redde ikke bare befolkningens men også deres egne liv, må de ufrivillige helte hurtigst muligt forsøge at løse gåden omkring den store, truende skov.

Brødrene Grimm spilles af henholdsvis Matt Damon og Heath Ledger. Filmen er sat til at få amerikansk premiere i 2004.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Cherrn 21 år siden

Det lyder utroligt spændende. Terry Gilliam har altid været god til at lave nogle fantastiske surrealistiske mesterværker. Jeg glæder mig til denne film.
Gravatar

#2 Spanner 21 år siden

Det er virkelig en film, jeg glæder mig til.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#3 skittlez 21 år siden

...af andre skuespillere kan nævnes Jonathan Price og Peter Stormare...
Glæder mig også rigtigt meget, men håber også at han kan kommei gang med Good Omens bagefter...
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#4 filmz-Crystalstar1200 21 år siden

# 1 og 2 Enig !

Jeg håber, at han er mere heldig denne gang end han var med Don Q.
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#5 Spanner 21 år siden

Don Quixote?

Gilliam har ikke været i nærheden af en Don Q filmatisering så vidt jeg ved.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#6 El vez 21 år siden

Joda, der er endda lavet en dokumentar, "Lost in la Mancha", om hans (desværre) kuldsejlede projekt.. Den blev vist til natfilm festivalen tidligere på året.

En interessant men deprimerende affære..
http://www.imdb.com/Title?0308514

#3 Ja for fa'en - det blir godt! ...og kan de så ikke få ham til at instruere "Hitchhikers Guide to The Galaxy" nu vi er ovre i det gale hjørne :)
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#7 filmz-Crystalstar1200 21 år siden

# 5 jo det har han som El vez skriver - tast blot Don Quixote og Terry Gilliam ind i din søge maskine og du vil få diverse atikler frem.

"Lost In La Mancha" kan bl.a. købes hos Laserdisken og er nok den mest triste og på samme tid en af de mest interessante "Making of .."'s som du ikke må snyde dig selvfor hvis du er en rigtig Gilliam fan. Har du set "The Hamster Factor and Other Tales of Twelve Monkeys" rent guff, hvis du er rigtig Gilliam fan.

Hvis du er mere til bøger, så har forlaget Faber & Faber udgivet "Gilliam on Gilliam" hvor han selv fortæller om alle sine film.




---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***

Skriv ny kommentar: