Da Nicolas Winding Refns “Valhalla Rising” havde premiere i marts, blev den modtaget med blandede anmeldelser, hvilket måske kan have været medvirkende til, at filmen kun har solgt sølle 8000 billetter i de danske biografer.

Dermed fortsætter Refn den dårlige stime på de danske breddegrader, hvor det kun er hans “Pusher”-trilogi og “Bleeder”, der har solgt rigtig pænt (den første “Pusher” solgte 184.000 billetter).

Fear X” floppede med kun 6000 billetter, mens den ellers kritikerroste “Bronson” har skrabet bunden med 3000 billetter.

Men hvor netop “Bronson” blev et stort hit udenfor Danmark – bl.a. med priser på British Independent Film Award og Sydney Film Festival – ser det også ud til, at “Valhalla Rising” skal finde sin popularitet udenfor landets grænser.

Filmen har således ifølge DR.dk vundet prisen for Bedste film på genrefilmfestivalen Bilbao Fantasy Film Festival i Spanien. Samtidig har den fået flotte anmeldelser i England og Frankrig, og også i USA, hvor den vil få premiere til juni i New York på en festival under kunst- og kulturcenteret BAM, har der været interesse for den.

Til sammenligning har Thomas Vinterbergs “Submarino”, der havde premiere en uge inden “Valhalla Rising”, solgt 44.000 billetter – hvilket heller ikke er imponerende. Hans gennembrudsfilm, “Festen”, hev således over 400.000 danskere i biografen.

Se også: Filmz TV – uge 13: Interview med Nicolas Winding Refn.



Vis kommentarer (25)
Gravatar

#21 micro 14 år siden

#19
Jeg blev også ret skuffet over de manglende vikinger... det bitiske cover viser en flok vikinger i baggrunden, men ved ikke rigtig hvor de optræder i filmen. ;)

Min forståelse af handlingen:

Såvidt jeg forstod, foregår den et sted i england/skotland, hvor en viking, Enøje, er blevet taget til fange af nogle barbarer (skotter). Han slipper fri sammen med en lille dreng og møder nogle englændere, som er blevet kristne, og som er på vej på korstog. Han tager med dem, men de sejler forkert i tågen... sjovt at der ikke er vind, men at de bare driver afsted. Tågen letter og de ser ud til at være nået ind i en fjord eller bugt. Dette er tilsyneladende ikke Jerusalem, som de håbede på... De dør en efter en, enten af hinanden i sindsyge, eller bliver dræbt af de indfødte, som ikke ser ud til at være vikinger, men mere en slags barbarer. Kan ikke rigtig stedplacere dem... Til sidst er kun Enøje og den lille dreng tilbage. De bliver til sidst også dræbt af disse barbarer.


Men jeg synes den er smukt lavet, mange flotte scener af naturen og personerne, omend handlingen er lidt tynd...
Gratis browserspil: http://www.konger-og-kejsere.dk
Gravatar

#22 Dawich 14 år siden

Jeg var i biffen den anden dag og så både Iron Man 2 og Kick Ass. Må indrømme at jeg ikke engang lagde mærke til at Valhalle Rising var udkommet og er ikke engang klar over om den gik i Palads den dag. Ellers kunne jeg da godt have overvejet at se den, men jeg var ikke engang klar over den kørte. Så den er måske blevet tyset lidt ned?
Gravatar

#23 Kviesgaard 14 år siden

#21

Med hensyn til den sidste del i det du beskriver:

Sådan som jeg forstod det, så efter at tågen letter er de havnet i nordamerika (det vikingerne selv kaldte vinland), og at barbarerne som du omtaler, er indianerer.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#24 Dragon_Claw 14 år siden

Og hvad er der blevet af deres huse, gildesale og kongs- eller høvdingegårde?

Det ville vælte filmens budget ;-)
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#25 filmz-Bruce 14 år siden

Valhalla Rising har 87% på Rottentomatoes. Jeg skal ihvertfald have set den.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: