“Venom” er uden R-rating – det samme bliver sandsynligvis tilfældet med “Venom 2”.

Det blev en børnevenlig PG-13-rating i stedet for en hårdere R-rating til “Venom” – læs om årsagen her.

I en eventuel sequel venter så seriemorderen Cletus Kasady i skikkelse af Woody Harrelson, der forvandler sig til ærkefjenden Carnage. Men det betyder ikke et skifte til R-rating:

”Hvis du kender hans historie, hvis du virkelige kender tegneserien, så er der ikke noget R. Han er en forpint sjæl. Det handler ikke om, hvad han gør, fordi vi har ikke brug for at vise kniven fra her til der med blodet, der vælter ud. Det, vi skal vise, er, hvad er hans motivation? Blev han født sådan, eller er han en, vi burde føle for?” siger “Venom”-producent Avi Arad til Collider.

Hovedrollens Tom Hardy har ellers ikke været ubetinget begejstret for tabet af de mange fravalgte scener – muligvis med R-rating – til “Venom” – se klippet her.

“Venom” har dansk premiere i dag.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 HighFlyer15 6 år siden

"Hvis du kender hans historie, hvis du virkelige kender tegneserien, så er der ikke noget R"
Lader til at han ikke kender den virkelige historie. Cletus har altid nydt at slå ting ihjel. Fra hunden i kælderen med en boremaskine, til næsten at slå mormor ihjel med en hammer før morfar får fat i ham og tæsker ham. Han får dog skubbet hende ned af trappen senere. Til de tusindvis af folk han har slået ihjel som Carnage.
En psykolog forsøger at forstå Carnage og Cletus borer en streng af hans symbiot ind i hjernen på ham og viser al det vold han har udført igennem hele sit liv og psykologen bliver en galning af det.
Carnage burde ikke laves uden en R-rating og hvis de forsøger bliver det en fesen version.

Skriv ny kommentar: