Da Kulturministeriet afslørede deres kulturkanon i tirsdags, fik den en blandet modtagelse.
På listen kunne man finde Lars Von Triers dogme-film, “Idioterne”, som han lavede i 1998. Von Trier er dog ikke ovenud begejstret for at være optaget på denne liste, hvorfor han valgte at indspille en protestfilm, der blev vist tirsdag aften i TV-avisen på DR.
I denne protestvideo udtrykte Lars Von Trier sin mening om kanonen, ved at klippe et Dannebrogsflag i stykker.
Resultatet af dette var at Von Trier onsdag blev meldt til politiet af Lars Kinner fra Bøvlingbjerg, for at have skændet Dannebrog.
#51 filmz-Trenox 18 år siden
#52 filmz-grev_michal 18 år siden
Ytringsfrihed er under ansvar - og er man ikke det moden nok til at acceptere love og autoriteter, må man føle konsekvenserne for hvor er vi ellers på vej hen?
Skal vi virkelig til at have amerikanske tilstande herhjemme hvor der står en michael moore/hippie/hashryger type på hver gadehjørne ? Det skræk-scenario vil jeg gerne være foruden.
#53 filmz-gimleno1 18 år siden
Sørgeligt at folk ikke har andet at gå op i....ppff...folk burde få sig et liv og gå op i det fremfor altid at have så moralsk ondt i røven over alle andre - og så endda i nogle tilfælde selv være lige så slemme eller værre endnu....også på det punkt ligner Danmark sgu USA mere og mere!
#54 filmz-Trenox 18 år siden
Men jeg tror du misforstod da jeg sagde at kanon'en var sammensat af smagsdommere. Jeg henviste ikke til at det var Fogh eller Brian der havde sat den sammen, men bare til de ekspertpaneler der var nedsat - det er DEM der er smagsdommere. og det kan man så mene om hvad man vil, men fogh har tidligere udtalt at han var imod den slags.
Du siger at der ikke er noget galt med den danske nationalisme, men jeg mener at nationalisme som udgangspunkt er farligt bl.a. fordi det forhindrer een i at forholde sig kritisk til ens land samtidigt med at det let skaber stridigheder med andre nationer. Jeg vil hellere møde verden med et internationalt og åbent sind, frem for at gemme mig i indavlede og gammeldags ideer.
#55 jessup 18 år siden
Jeg har personligt ikke noget at udsætte på ideen om at lave kanoner eller for den sags skyld særlige indvendinger på filmkanonen andet end Babettes Gæstebud. Det giver en ivrig diskussion alle steder i samfundet uanset om de kender de værker i de forskellige kanoner og resultere i at mange vil tjekke de forskellige værker ud på nettet, aviser og "live" men forhåbentligt vil interessen for de forskellige kategorier også stige.
Jeg glæder mig til at se utallige alternative kanoner udfra forskellige præmisser.
#56 jessup 18 år siden
#57 jessup 18 år siden
#58 filmz-Bruce 18 år siden
Det kommer an på nationalismens indpakning og fortolkningen man lægger i ordet. Som udgangspunkt ser jeg Danmark som eet af verdens mest velfungerende demokratier og hvor befolkningen nyder mest frihed. Skabt på baggrund af værdier, som andre har kæmpet hårdt for. Er det nationalisme som udgangspunkt at være stolt af det vi har opnået og at forholde os kritiske, men ikke upåvirkelige, af udefra kommende strømninger? Vi er ikke et glashus, eller kolonihavehus, som skal holde status quo, men vi er ét de mest civiliserede lande i verden og derfor er det fornuftigt vi forholder os kritiske bl.a. vha. intens debat, når der kommer påvirkninger, som vil rokke ved vore fundamentale demokratiske og menneskeretslige principper.
Men smagsdommeri og ekspertpaneler, så har jeg til fulde givet svar på min mening om kanoner og lister i #42.
#59 mr gaijin 18 år siden
Faktisk er filmene i kanonen netop ikke den slags, der hylder falske værdier eller illusioner om Danmark som et harmonisk lille smørhul. Filmene tager netop fat i nogle af de problemer og nuancer, som eksisterer i vores samfund. Dreyers "Vredens dag", "Sult", "Babettes Gæstebud", "Pelle Erobreren", "Festen", ja faktisk alle sammen inklusiv "Matador". Hvis kanonen kan få folk til at tænke på andet end "Morten Korch" eller "Far til Fire", når de tænker gamle film, så har den bestemt været anstrengelserne værd. Faktisk kan denne kanon give folk en sund diskussion af, hvad dansk kultur faktisk er for en størrelse.
Jeg trækker min frygt tilbage om kanonen som et forsøg på at forme eller konstruere en dansk identitet. Når man jo ser på de valgte film, så handler projektet i langt højere grad om at sætte spørgsmålstegn ved dansk identitet.
#48 Jeg syntes, at det er prisværdigt, at du problematiserer globaliseringsbegrebet. Det er bestemt ikke et let begreb at have med at gøre, da det defineres forskelligt indenfor så mange områder og af så mange forskellige teoretikere og analytikere. Men som du nævner, så er det ofte sat op som både et skræmmebillede og en fordelagtig mulighed. Selv hvis en grad internationalisering eller globalisering måske altid har eksisteret, så er det for alvor blevet en del af diskursen i disse dage. Reelt så er firmaer i dag også blevet mere opmærksomme på det globale marked både, hvad angår sourcing i udviklingslande og markedsandele i andre lande. Ikke noget splinternyt, men alligevel noget der har fået folk til at reagere.
Den bog du nævner lyder forresten interessant. Vil se nærmere på den ved lejlighed :)
#60 filmz-Bruce 18 år siden
Hvem er udpeget, og hvad var kriterierne for at blive udpeget til kanonudvalgene?
Der er nedsat et udvalg for hver af de syv kunstarter, der indgår i kanonen. Udvalgene er sammensat således, at de dækker et bredt spektrum af kulturlivet, og både rummer en markant kunstnerisk og faglig profil. Dette skal sikre, at den rige danske kulturarv kan blive præsenteret på bedst mulige vis. Hvert af de syv udvalg består af fem medlemmer, hvoraf et af medlemmerne udnævnes til formand. De syv udvalgsformænd indgår i et samlet formandskab, hvortil der også udpeges en overordnet formand.
Hvis vi fokuserer på filmkanonen, så har jeg læst om deltagerne på Scope, Cinemazone og andre steder på nettet og jeg har meget svært ved at se der skulle have være nogen "vennetjenester" mht. ideologi, som skulle kunne dirigere udfaldet i en bestemt retning :)
Mon ikke bare der altid vil være kritik, når en regering står for en ideologi man ikke selv er tilhænger af og det så bliver lettere at kritisere dens forslag/resultater? Muligvis havde jeg kritiseret på samme måde, havde Jytte Hilden havde forslået kanonerne, hvem ved? :)
Og ja, ligesom jeg elsker at se lister over årets film, kritikernes, filmsites etc. ja selv den skandaløse Peoples Choice ;), så se jeg den danske filmkanon på samme måde. Et godt indspark.