Det er nu blevet endeligt bekræftet, at Bradley Cooper, Ed Helms og Zach Galifianakis genforenes i den tredje og sidste film i rækken af “Tømmermænd”-succeser, når “The Hangover 3” starter optagelser til efteråret. Det oplyser Warner Bros. i en pressemeddelelse.
I “The Hangover 3” vil Cooper, Helms og Galifianakis atter kunne ses i rollerne som Phil, Stu og Alan – tilsammen kendt som “the Wolfpack”.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Tømmermænd i Thailand”.
Instruktør Todd Phillips, der også med om bord på den sidste omgang “Tømmermænd”, udtaler: ”Jeg er så spændt på at gå i gang med en ny ‘Tømmermænd’-film med Bradley, Ed og Zach. Vi kommer til at overraske en masse mennesker med det sidste kapitel, vi har planlagt. Jeg lover, at det vil være en passende afslutning på vores trilogi om kaos, fortvivlelse og dårlige beslutninger.”
Det har tidligere været fremme, at den tredje film vil finde sted i Los Angeles.
“Tømmermænd i Vegas” havde dansk premiere i 2009 og blev set af 179.671 danskere. Den blev i 2011 efterfulgt af “Tømmermænd i Thailand”, som overgik den første film og solgte 291.429 billetter i de danske biografer.
“The Hangover 3” får dansk premiere i maj 2013.
#1 Nukleon 12 år siden
#2 X&O 12 år siden
#3 Aggeri 12 år siden
#4 T-Mazz 12 år siden
#5 Goon 12 år siden
#6 MOVIE1000 12 år siden
#7 KOROR 12 år siden