Efter “Spider-Man 3” brød utallige rekorder i sidste weekend, har tyngdekraften nu indhentet netsvingeren, og hans fremgang er blevet formindsket med hele 62 procent i forhold til sidste weekend. Dette skyldes sandsynligvis delvist, at filmen fik historiens bredeste premiere, og dermed mættede publikum til filmen, samt at filmen har fået en skidt medfart af mange.
“Spider-Man 3″‘s fald blev forudsigeligt, efter den i ugedagene efter premieren omsatte mindre end den første film i serien, men faldet var dog mindre end andre franchises som “X-Men” og “Harry Potter”‘s 3’ere.
I resten af verden omsatte “Spider-Man 3” $84,3 mio., hvormed dens samlede omsætning på verdensplan når op på $625,7 mio. efter ti dage.
Trods “Spider-Man 3” tabte en del omsætning, var den dog ikke truet fra ugens førsteplads, da der ikke var nogen direkte store konkurrenter, der fik premiere.
“28 Weeks Later” omsatte ved sin premiere $9,8 mio., hvilket ikke var helt så godt som dens forgænger, “28 Days Later”, der åbnede til $10,1 mio. fra kun halvt så mange biografer.
“Georgia Rule” støvede det skuffende beløb $6,8 mio. op, mens komedierne “Delta Farce” og “The Ex” kun omsatte for henholdsvis $3,4 mio. og $1,4 mio.
“Disturbia” klarede sig til gengæld godt i endnu en uge, med et minimalt omsætningsfald på 19 procent, og er for længst over den streg, hvor den kan klassificeres som et hit.
I næste weekend bliver Peter edderkop sandsynligvis skyllet ned fra toppen, når der er premiere på “Shrek den tredje”, “Away from Her” og “Waitress”.
Weekendens amerikanske omsætningstal – 19/2007:[list]1: ”Spider-Man 3″:
$58,2 mio. omsat i denne i weekend, -62% i forhold til sidste weekend.
$240,2/$258 mio. (Totalomsætning/budget)
4252 biografer med $13.679 i gennemsnit.
2: ”28 Weeks Later”:
$9,8 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$9,8/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2303 biografer med $4.258 i gennemsnit.
3: ”Georgia Rule”:
$6,8 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$6,8/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2523 biografer med $2.684 i gennemsnit.
4: ”Disturbia”:
$4,7 mio. omsat i denne weekend, -19% i forhold til sidste weekend.
$66,2/$20 mio. (Totalomsætning/budget)
3106 biografer med $1.523 i gennemsnit.
5: ”Delta Farce”:
$3,4 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$3,4/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
1931 biografer med $1.771 i gennemsnit.[/list]
#1 filmz-stekok 17 år siden
Er spændt på at se hvad folk siger om 28 weeks later. Er stor fan er 28 days later, men fortsættelsen så godt ud til at være ringe. Og så er det latterligt at vi skal vente helt til september for at se den.
#2 filmz-Spider-Mulle 17 år siden
Spændt på at se hvor meget Pirates of the Caribbean 3 tjener ind. De slår med sikkerhed Spider-man, det vil jeg næsten tro.
#3 filmz-Narniabæver 17 år siden
#4 squee 17 år siden
Ang. 28 Weeks Later, så ender det nok med, at vi kan få den på DVD fra Play.com, før den kommer til Danmark.
#5 filmz-Spider-Mulle 17 år siden
Mener de ikke i USA?
#6 chandler75 17 år siden