2018 skulle være det helt store “X-Men”-år med hele tre premierefilm. Først “The New Mutants”, så “Deadpool 2” og til slut “X-Men: Dark Phoenix”. Det ændrer en fjerde “X-Men”-film nu på. “Gambit” rykker rundt på “X-Men”-franchisen.

Læs også: Rotten Apples afslører film med #MeToo-anklagede

Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at “Gambit” med Channing Tatum ikke kan blive klar til premiere d. 14. februar i 2019 – sandsynligvis fordi instruktør Gore Verbinski netop har forladt projektet.

Det betyder, at “X-Men: The New Mutants” skal lukke hullet efter “Gambit” i premiereplanen. Derfor skifter “The New Mutants” premiere fra april i år til februar i 2019, imens “Gambit” får sommerpremiere i 2019.

Det åbner dermed op for en tidligere premiere til “Deadpool 2”, der rykker 14 dage tilbage, hvilket betyder, at den nu åbner en uge før “Solo: A Star Wars Story” i stedet for en uge efter – spørgsmålet er, om Disney vil reagere på det?

“X-Men 7” med titlen “Dark Phoenix” fastholder som eneste “X-Men”-film sin premieredato, der aktuelt er d. 1. november.

“Deadpool 2” får dansk premiere d. 17. maj.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Hive 6 år siden

En skam, jeg så faktisk frem til New Mutants - som ser vældigt interessant og anderledes ud.

Den første Deadpool imponerede mig ikke, så at den bliver rykket et par måneder frem er mig fuldstændigt ligegyldigt.
Gravatar

#2 Snipp 6 år siden

Yes yes! Deadpool 2 kan bare ikke komme tidlig nok! skal helt klart ind at se den og glæder mig så meget. Helt klart en af de film jeg har set mest frem til her i år.
I was once in a story... guess what, I was awesome!
Gravatar

#3 Geekalot 6 år siden

#2 Helt enig :D

Skriv ny kommentar: