Der har længe floreret rygter om, at Warner Bros. vil lægge større fokus på Batman end Superman i sit delte DC Comics-univers. Således skulle en ny solofilm om Superman være droppet. Det bekræfter instruktør Zack Snyder nu. Næsten.

Se også: Ny udvikling: “Man of Steel 2” droppes måske

For der kommer ikke en “Man of Steel 2” udelukkende med Superman lige med det samme. Derimod opfatter Snyder nu selv sin kommende “Batman v Superman” som filmen, der er “Man of Steel 2”:

”Jeg synes, at ‘Batman v Superman’ på en måde er ‘Man of Steel 2’. ‘Justice League’-filmene bliver en slags ridderne-om-det-runde-bord-historie. Men det er interessant at overveje, hvordan en mulig ny solofilm med Superman ville blive,” siger Zack Snyder til Canoe.

Således affejer Snyder ikke idéen om, at Superman en dag kan få en solofilm igen, men det virker langt fra, som om det er på tale i en nær fremtid. Efter “Batman v Superman” står den som bekendt på de to “Justice League”-film for Snyder, imens det går gentagende rygter om, at Ben Afflecks Batman får sin egen solotrilogi.

Batman v Superman: Dawn of Justice” får dansk premiere den 24. marts 2016.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: