Seneste Anmeldelser

Underholdende barbari I 1980’erne og de tidlige 90’ere var der ikke mange filmmagere, som leverede lige så mange perler i streg som Oliver Stone. “Salvador”, “Platoon”, Wall Street”, “Født den 4. juli”, “JFK”, “Natural Born Killers”, “Nixon”… Jamen dog. Siden da har den amerikanske filmmager dog mistet en smule af sin mojo, men hans film […]

Eviggyldig ungdomsfilm “You & Me Forever” er en af de få ungdomsfilm, der faktisk føles som et autentisk portræt af virkelighedens ungdom og ikke som en Hollywood-producers vrangforestilling. Vi er blevet vant til overpolerede teenagedramaer, hvor de fleste drenge og piger er supertjekkede og fotogene, hvor alle altid har en munter bemærkning i ærmet, og […]

To vrede herrer på tur Min yndlingsfilm er – og har altid været – den første “Die Hard”. John McTiernans klassiker har simpelthen en frækhed, en fandenivoldskhed og så mange gode oneliners, at alle andre (action)film blegner ved siden af. Den har bare det hele, og det er en film, der selv 25 år efter […]

Skuffende Oscar-favorit I 2007 rekonstruerede David Fincher den årelange og endnu uafsluttede efterforskning af en række bizarre mord i sin formidable film “Zodiac”. Filmen var på minuttet (157 af slagsen!) lige så lang som den store Oscar-favorit “Zero Dark Thirty”, der ligesom “Zodiac” minutiøst rekonstruerer et længere historisk forløb. Men hvor Fincher fyldte sin spilletid […]

En hekslig oplevelse Åh, Jeremy Renner. Engang var du ikke så kendt og medvirkede i film, der havde noget på hjerte. Dit navn var måske ikke allemandseje, men når det dukkede op, vidste man, at der var tale om en kvalitetsfilm. En ukendt film, ja, men altid en kvalitetsvare. Og de roller, du spillede, havde […]

Mere Pixar end Pixar Med den banebrydende “Toy Story” udfordrede John Lasseter og Pixar i 1995 for alvor Disneys position som animationsfilmenes bannerfører. Samtidigt kickstartede de den computeranimerede spillefilmsindustri. “Toy Story” handler som bekendt om legetøjet på børneværelset og det, de laver, når ingen leger med dem. Her 17 år senere er meget af legetøjet […]

En nation af zombier Zombiefilm er (ud over deres blodbesmurte monstre) især kendte for deres sociale og politiske undertoner. I de seneste par år har genren dog ofte forsømt subteksten, men “Warm Bodies” blander den klassiske zombiefilms konventioner med skarp satire i en effektiv pærevælling, der nok bedst kan beskrives som, øh… rom-zom-com? Hvorom alting […]

Magisk realisme i børnehøjde kan også være for voksne 1972. Da udgav Ole Lund Kirkegaard sin 5. børnebog: “Otto er et næsehorn”. Forinden havde han skabt magiske og realistiske universer rundt om sine opspundne barnestjerner i “Hodja fra Pjort” og “Orla Frøsnapper”, der begge er filmatiseret sidenhen. I 1983 kom den første filmatisering af Otto-historien. […]

Kronologisk kluddermudder Som udgangspunkt er det altid uhyre interessant at komme et skridt nærmere de store filmmagere, der har underholdt og tryllebundet os i biografmørket, og som – på sikker afstand – har introduceret os for flere af de store temaer i livet. Ens tilhørsforhold til en instruktørs film beriges kun, når man finder ud […]

Iskold og mesterlig Paul Thomas Andersons “The Master” er næsten selve indbegrebet af hybris. Den kommer i kølvandet på den skamroste “There Will Be Blood” og præsenterer en ekstremt ambitiøs, storstilet fortælling uden at give tilskuerne mange hjælpetråde eller muligheder for at trænge følelsesmæssigt ind i historien. Selv titlen lugter af komplet overmod. Derfor er […]

Uambitiøs og forudsigelig skildring af ambitioner og vovemod Præsident Abraham Lincoln havde en ambition om at stoppe en borgerkrig, genforene sit splittede land og sætte millioner af sorte slaver frie. Steven Spielberg havde en ambition om at skildre hvordan. Præsidenten lykkedes med sin ambition, mens Spielberg falder i med begge ben lige præcis dér, hvor […]

Folkekomedie i ulveklæder For nogle år siden havde jeg æren af at interviewe den amerikanske filminstruktør Judd Apatow, der sagde, at komikere i dag hele tiden bliver nødt til at gå “over grænsen” for at bevare deres succes. Hvis man chokerede publikum, gav det altid pote. Efter interviewet blev jeg ved med at undre mig […]