Seneste Anmeldelser

Ungdommen af i dag? Hvad stiller en 27-årig anmelder op med en selvudråbt ungdomsfilm, der giver fuckfingeren til alle andre end målgruppens teenagere? Tager man de intellektuelle briller på og distancerer sig fra filmen? Eller forsøger man at genfinde sit 16-årige jeg og kaste sig hovedkulds ud i “årets vildeste bytur”, som taglinen til Simon […]

Krigens første offer er uskyldigheden Jeg savner det 20. århundredes Oliver Stone. Forstå mig ret, “Wall Street: Money Never Sleeps” var en hæderlig fortsættelse, og mange afskrev uretfærdigt den bevægende “World Trade Center” som patriotisk følelsesporno. Men der er alligevel en stor forskel på Stones bedrifter før og efter årtusindskiftet. I 1980’erne og 90’erne var […]

Helt utrolig Midtvejskriser, impotens, bedrageri og en dysfunktionel familie i frit fald… Det lyder som en beskrivelse af et af Mike Leighs socialrealistiske dramaer, og det lyder i hvert fald slet ikke som hovedingredienserne i en computeranimeret familiefilm. Men Pixars “De utrolige” er da også både unik og utrolig – det er den virtuose Brad […]

Kung Fu Po er tilbage! Det er sommetider med en vis skepsis, at man sætter sig i biografsædet for at se en efterfølger. Indimellem strejfes tankerne af udtryk som ”stop nu, mens legen er go’!”. Men fans af “Kung Fu Panda” kan ånde lettet op, for i den splinternye toer er pandaen Po om muligt […]

Trofæhustru på barrikaderne Den franske instruktør Francois Ozon driver beundringsværdig, (ægteskabs)undergravende filmvirksomhed som en af de bedste på sit felt. Siden debuten i 1998, “Sitcom”, har han svunget pendulet mellem florlette, intelligente komedier såsom “8 kvinder – og et mord” og alvorstunge dramaer med “Under sandet” og senest “Le refuge” som højdepunkter. Med “Potiche” sætter […]

En forfriskende dukke(rt) Kun få i Hollywood har lige så mange originale ideer i ærmet som Joss Whedon. De er ikke altid gode (manuskriptet til “Alien: Resurrection” står på hans regning), men når han er i topform, præsterer han den sjældne kunst at fortrylle både de gængse tv-seere/biografgængere og science fiction-feinschmeckerne. Hans CV prydes af […]

Erindringen om en bombe Det er ikke mange genrer, der tillader filmmagerne at foretage så megen leg med mediet og så mange visuelle krumspring som science fiction, og derfor er det lidt trist, at vi så forholdsvist sjældent ser netop den genre brugt til andet end at springe rumskibe eller kæmperobotter i luften. En lykkelig […]

En kærlighedserklæring til nørderne Simon Pegg og Nick Frost, briternes svar på en komisk guldgrube, vender tilbage i glimrende form med endnu en veloplagt spoof-komedie. Denne gang tager d’herrer sci-fi-genren under kærlig behandling i historien om det yderst veltalende og karismatiske rumvæsen Paul (med Seth Rogens stemmetalent) og dennes flugt fra regeringens mystiske mørkemænd. Briterne […]

I en kælder sort som kul… Hvad blev der nogensinde af Joe Dante? I 1980’erne var instruktøren ombejlet i Hollywood, især takket være “Piranha” og hans helt store gennembrud: “Gremlins”. Dante blev hurtigt dus med både Steven Spielberg og USA’s biografgængere, men siden starten af 1990’erne har Dante næsten kun lagt navn til ukendte tv-serier […]

X-trem adrenalinindsprøjtning “Blade” tog måske nok det første spadestik, men det var Bryan Singers “X-Men” fra årtusindskiftet, som trak tegneseriefilmen ud af den grav, den havde rådnet i siden “Batman & Robin”. Derefter var det in i Hollywood at hyre respekterede dramainstruktører til at filmatisere kulørte hæfter, og talløse fænomenale tegneseriefilm udkom umiddelbart efter. Er […]

Verdens farligste vej Beskrivelsen “politiske film” ringer ofte noget uskønt i manges ører, men i bund og grund er de fleste film jo politiske, selvom det som regel er på meget ukontroversiel vis. Anderledes er det for Ken Loach, der fortsat hører til den sjældne art af politisk bevidste instruktører, der gerne vil bruge mediet […]

Tal til hånden Med den dygtige og alsidige Jodie Foster i både instruktørstolen og som medspiller kaster den stormombruste skandalemager Mel Gibson sig ud i en af karrierens mere særegne roller – depressiv og suicidal familiefar, hvis vej ud af krisen er en talende hånddukke i bæver-form. Gibsons ansigt er det af en plaget mand. […]