2014 har været et exceptionelt godt filmår – hvilket gør det forbandet svært at udvælge blot fem film som årets allerbedste. Men det har jeg alligevel forsøgt. Og fravælgelsen har gjort, ja, nærmest ondt. Selv om jeg i fulde drag nød Wes Andersons lækre lagkage af en film, “The Grand Budapest Hotel”, måtte Wes vige pladsen på top fem. Heller ikke en Polanski tilbage i topform med “Venus i pels” blev der plads til. Her er mine fem udvalgte film fra 2014:
5. “Something Must Break”
En velplaceret, svensk fuckfinger til alle de kasser og strukturer, samfundet omkring os så jävle gerne vil have os mennesker til at passe ind i. Mand, kvinde, homoseksuel, heteroseksuel, feminin eller maskulin. Ester Martin Bergsmarks debutfilm overskrider i både svimlende smukke og helt igennem hæslige billeder alle tænkelige definitioner. En kærlighedshistorie om Sebastian/Ellie og Andreas, hvor blod, urin, opkast og sæd flyder sammen og forbinder to menneskers kroppe i ekstase.
4. “Fortiden”
Iranske Asghar Farhadis fænomenale gennembrudsfilm fra 2011, “Nader og Simin – en separation”, skildrede en skilsmisse mellem et moderne, iransk par med så mange overraskelser og en detaljerigdom, så selv de mest rendyrkede suspensefilm kom til kort. Således også i “Fortiden”, hvor endnu et separeret ægtepar (denne gang på fransk grund) må se fortiden i øjnene. Bérénice Bejo, Tahar Rahim og Ali Mosaffa leverer alle intenst spil i et fortættet trekantsdrama, der viser sig at gemme på mange flere hemmeligheder fra fortiden end først antaget.
3. “Girlhood”
Med “Girlhood” (hvis originale, franske titel ”Bande de filles” mere rammende kan oversættes til ‘pigebande’ eller ‘pigegruppe’) giver instruktør Céline Sciamma os en øjenåbnende coming-of-age-fortælling fra de betontunge, parisiske forstæder. Du behøver ikke være en sort teenagepige med kniv i baglommen og Rihanna på spillelisten for at leve dig ind i Sciammas film. Hun sætter som få instruktører ubesværet pige- og kvindeliv i scene, så du med en knugende fornemmelse i maven mærker, hvordan det føles. Og tag så lige at se hendes to andre, fremragende film, “Water Lilies” og “Tomboy”.
2. “Ung og smuk”
Et filmår, der byder på hele to Francois Ozon-film i de danske biografer, er et godt filmår. Det siger sig selv. “Selv i de bedste hjem” var en velspillet, drilsk thriller med voyeurisme, begær og skolestille som sine grundingredienser, mens “Ung og smuk” er den mere alvorstunge – og bedre film – af de to. Med en melankolsk grundtone præsenterer Ozon os for en syttenårig kvinde, der frivilligt prostituerer sig og vist nok finder sig selv i processen. Provokerende og elegant eksekveret. Dét kan Ozon som få.
1. “To dage, én nat”
De belgiske film- og blodbrødre, Luc og Jean-Pierre Dardenne, har gjort det igen. Skabt en film, der ikke rammer så meget som én falsk tone. “To dage, én nat” er en enkel og intens fortælling i dén socialrealistiske tradition, som de to har gjort til deres varemærke. Marion Cotillard har, i karrierens suverænt bedste rolle, to dage og én nat til at overbevise kollegaerne på solcellefabrikken om, at de ved en afstemningen skal opgive deres bonus på 1000 euro, så hun kan beholde sit job. Og så stemmer hun ellers dørklokker. Men solidariteten er ikke, hvad den har været, er det nedslående budskab fra brødrene Dardenne.
