Brødrene Russo caster Ciara Bravo til at spille over for Tom Holland i “Cherry” – flere store navne på rollelisten.

Det er deres første film efter succesen med “Avengers: Endgame”, der løb med titlen som verdens største film nogensinde.

Nu har Anthony og Joe Russo castet den kvindelig hovedrolle til “Cherry”, der har Tom Holland som den mandlige hovedrolle.

Der er tale om Ciara Bravo (“Agents of S.H.I.E.L.D.”), skriver Variety.

Foruden Holland og Bravo er også navne som Bill Skarsgard (“It”), Jack Reynor (“Midsommar”), Forrest Goodluck, Jeff Wahlberg (nevø til Mark Wahlberg), Michael Gandolfini (søn af James Gandolfini) og Kyle Harvey på rollelisten.

“Cherry” er den virkelige historie om bankrøveren Nico Walker, der var udsendt til Irak som militærlæge, men som efter hjemkomsten til USA fik posttraumatisk stresslidelse.

Derfra påbegyndte Walker et stofmisbrug og en karriere som bankrøver, inden han i 2011 blev fanget og siden dømt.

Russo-brødrene har yderligere en række projekter på vej – læs om dem her.

“Cherry” får premiere i 2020.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: