Benedict Cumberbatch, der senest har medvirket i “Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark” og Oscar-vinderen “12 Years a Slave”, er efterhånden ved at være en eftertragtet herre i Hollywood. Derfor har den britiske skuespiller også været sat i forbindelse med J.J. Abrams’ kommende “Star Wars”-film. Men disse rygter har tilsyneladende ikke haft hold i virkeligheden.
Se også: ”Sherlock”-fans skal måske vente to år på nye afsnit. Igen.
“Jeg ville gerne have haft en rolle i J.J.’s nye “Star Wars”, men det kommer desværre ikke til at ske,” sagde “Sherlock”-skuespilleren til The Iris, da han blev spurgt om en eventuel rolle i den kommende “Star Wars”-film. Eftersom Cumberbatch tidligere har arbejdet sammen med J.J Abrams på “Star Trek Into Darkness”, virkede det ellers oplagt, at han også ville medvirke i Abrams’ næste film.
Det skal dog siges, at J.J. Abrams også benægtede at skulle instruere “Star Wars: Episide VII”, indtil instruktørjobbet blev offentliggjort, så måske Cumberbatchs udtalelse i virkeligheden er spil for galleriet. Med eller uden Benedict Cumberbatch så vil “Star Wars: Episode VII” ramme de amerikanske biografer den 18. december 2015.
#1 Squeszh 10 år siden
#2 MMB 10 år siden
Tilsyneladende ikke. Tak for rettelsen. :)
#3 Lord Beef Jerky 10 år siden
#4 davenport 10 år siden
#5 Geekalot 10 år siden
#6 Riqon 10 år siden
#7 Geekalot 10 år siden
#8 Highland Park 10 år siden