Indimellem har de danske biografgængere særdeles ringe smag – i hvert fald hvis man skal tro det anerkendte britiske filmmagasin Empire.
Nicolas Winding Refns vikingefilm “Valhalla Rising” solgte således kun 8.050 billetter i de danske biografer og blev dermed den tredje mindst sete spillefilm i Danmark i 2010. Det skriver Politiken.
Se også: Nicolas Winding Refns “Valhalla Rising” deler de danske anmeldere.
Men i udlandet har Refns film fået en anderledes positiv modtagelse, og filmen ligger nummer 18 på Empires liste over de bedste film i 2010. Den er dermed placeret foran den Oscar-nominerede “Precious” og Guldløve-vinderen på filmfestivalen i Venedig, “Libanon”.
Empire skriver: ”Vikingefilm er lige så moderne som nakkehår, men Nicolas Winding Refns udgave skaber sin egen niche”.
På Empires førsteplads over årets bedte film finder man Christopher Nolans “Inception”, mens David Finchers “The Social Network” komme ind som årets nummer 2.
Se også: Filmz TV: Interview med Nicolas Winding Refn.
#41 filmz-loke76 14 år siden
Dit indlæg lød ellers netop som det du skriver du ikke kan lide ;)
Og hell yeah, cocio for the win
#42 filmz-Sichlau 14 år siden
Men på hvilken måde er det at Valhalla Rising skiller sig så meget ud. Kan du forklare hvad vi andre ikke forstår ved filmen, som gør den værdig til en 18. plads på Empires liste?
En af grundene til at den ikke faldt i min smag, var at jeg ikke havde nogen interesse i at følge figurerne. Jeg er ikke meget mere emosionelt angageret end den ellers formidable præstation Mads Mikkelsen leverer. Jeg er på sin vis fuldstændig ligeglad med hvad der sker. Desuden kan jeg ikke følge med i hovedpersonernes 'plan' jeg ved ikke hvad der skal ske og kan derfor ikke følge med. Dermed betyder det ikke at jeg skal kunne forudse handlingen. Hovedpersonen er per definition den karakter der gennemgår den største forandring igennem historien. Jeg vil gå ud fra at det er One Eye, men jeg syntes ikke rigtig han har forandret sig når filmen slutter...
#43 filmz-Myrepip 14 år siden
#44 Twister 14 år siden
#45 filmkorn.dk 14 år siden
Hvori består tilsviningen?
#46 McPeter 14 år siden
Men trækker det ned på DIN oplevelse af filmen at der er så mange andre der er helt tossede med at fortolke på den?
Jeg synes det var en ganske interessant film omend jeg frygter at enkelte passager vil komme til at virke lidt lange ved gensyn fordi de udpensler nogle af tingene. Jeg synes da netop det var sjovt at gå og tænke over filmen bagefter og hvordan den skal fortolkes - men jeg er da ligeglad med hvordan alle andre fortolker den. Det er jo det der gør den fed - forskellige individer kan fortolke den forskelligt uden at det nødvendigvis gør den dårligere for hver især.
Jeg er dog meget spændt på gensyn med den. Er ikke sikker på jeg vil kalde den 2010's bedste film, men synes stadig der er langt ned til at den desideret er dårlig. :-)
#47 filmkorn.dk 14 år siden
Det er lige præcis pointen at one eye ikke har forandret sig i slutningen. Han står derimod fast som den han er, og det er derfor de andre begynder at følge ham da de selv mister troen. Læs evt. min anmeldelse, hvor jeg kommer lidt ind på det. Link i signatur.
#48 filmkorn.dk 14 år siden
Jeg sviner på ingen måde nogen til. Der er noget der siger mig, at du bare har skimmet mine indlæg, og har valgt at blive fornærmet i stedet for selv at komme med noget konstruktiv modspil.
#49 BN 14 år siden
I know. :-)
#50 filmz-Myrepip 14 år siden
Så havde jeg ikke givet den 6, som trods alt indikerer tilstedeværelse af en vis kvalitet! Hvad der trækker ned for mig er den langsommelige opsætning af reglerne i "spillet", det totale fravær af spænding, den middelmådige eksekvering af action og sidst men ikke mindst Nolans konstante akkumulation af information, som til sidst viser sig ikke at lede nogle steder hen.
Jeg har ikke noget imod at fortolke og har ingen problemer med, at folk gør det i f.eks. The Prestige. Men der har Nolan i det mindste kastet så mange informationer ud, at det kan lade sig gøre at argumentere for en løsning, som holder vand, hvor han i Inception åbner alle døre, så folk kan få det ud af den, de lyster. Det ser jeg ikke som ensbetydende med et intelligent plot, men tværtimod som narrefisse.