De danske film har det ikke let i biograferne her i 2009. Indtil videre er der kun solgt 700.000 billetter til danske film, og det er milevidt fra succesåret 2008, hvor hele 4,3 millioner billetter blev langet over lugen. Det skriver Politiken.dk.

Hvor danske film sidste år havde en andel af det samlede antal solgte billetter på hele 33 procent, har andelen i år indtil videre kun ligget på 14,5 procent. Det skyldes ikke mindst, at der i år ikke har været en eneste rigtig storsællert blandt de danske premierefilm.

Selvom “Mænd der hader kvinder” er instrueret af Niels Arden Oplev og støttet af Det Dansk Filminstitut, tæller den ikke med i det nationale regnskab, hvor dens 950.000 solgte billetter ellers ville have pyntet på statistikken.

Blandt de bedst sælgende danske film i år finder man “Kærestesorger” og børnefilmen “Karla og Katrine” – begge med ca. 174.000 solgte billetter.

Derimod har Ole Bornedals “Fri os fra det onde” været et mindre flop med kun 27.500 solgte billetter. Heller ikke Lars von Triers meget omtalte “Antichrist” har lokket de store menneskemængder i biografen og har kun kunne afsætte 16.000 billetter siden premieren sidste onsdag.

John Tønnes, direktør for Nordisk Film Biografer, er dog optimist og fortæller til Politiken.dk, at han har store forventninger til nogle af årets andre danske film, der bl.a. tæller “Sorte kugler”, “Se min kjole”, “Julefrokosten”, “Zoomerne” og “Monsterjægerne”.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#21 Thomsen 15 år siden

#20 - Det er da en lidt tåbelig kommentar, når nu dansk film de sidste ti år (inkl. sidste års rekord) har holdt en imponerende markedsandel på over 30%. Det er der faktisk ikke andre i Europa end Frankrig, der gør.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#22 tranberg 15 år siden

#21
Ikke desto mindre består 90% af nye danske film jo af realisme-dramaer om "den gennemsnitlige dansker", hvor de 10% består af originale, nyskabende film.
At dansk film har hold en markedsandel på 30% betyder jo bare der er en masse der ser de film; med det er ikke ensbetydende med at de er gode, at det er kvalitet.
Efter jeg har stået og lukket folk ind i salene i fire år har jeg det indtryk, at den gennemsnitlige gæst til det gennemsnitlige danske drama kan indkassere seniorrabat.

Det sidste man kan kalde dansk film (Trier undtaget) er innovativ.
The end is closest to the beginning
Gravatar

#23 rockysds 15 år siden

"hvor de 10% består af originale, nyskabende film." - kunne man påføre alle landes filmproduktioner. Og jeg mener endda klart, det er at sætte procenten for højt.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#24 filmz-jonasgr 15 år siden

#22 Det bliver der heller ikke påstået i nyheden. Salg og kvalitet hænger ikke altid sammen.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#25 Lady Arwen 15 år siden

Jeg ser af og til danske film, har af dem der er nævnt i nyheden set Kærestesorger, som jeg kun så fordi min mor gerne ville ind og se den, men den var en glædelig overraskelse fordi den faktisk var rigtig god! Ellers synes jeg ikke rigtig der har været nogle danske film som jeg gad at se. Regner dog med at jeg både skal se Julefrokosten og Sorte Kugler :D
Doctor Who <3
Gravatar

#26 neran 15 år siden

#24 Det synes jeg Wolverine er et meget godt eksempel på
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Gravatar

#27 kasper0204 15 år siden

#8 Filmen har en meget begrænset målgruppe, og gør sig derfor bedst ud i biografer, beliggende i de større byer, som København, Århus og Odense, hvor, naturligvis, et større omfang af mennesker holder til. Senere vil den dog brede sig ud i de mindre biograf-områder, og muligheden for flere kopier er ikke usandsynlig.
Gravatar

#28 filmz-Narniabæver 15 år siden

Håber at Storm kan redde os!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#29 Thomsen 15 år siden

#22 - Det kan vi da hurtigt blive enige om, men det er jo ikke det, nyheden handler om.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#30 Lard Hanson 15 år siden

Nu har jeg ikke set Karla og Katrine ... men lad mig gætte .. Forældrene er skilt; der er en dreng, som en af dem (eller begge) bliver forelsket i; og de skal løse et mysterie ... Nøjagtigt ligesom i ALLE andre danske børnefilm. Jeg brækker mig.

Nu må de sgu tage sig sammen og lave nogen børnefilm, der ikke kun henvender sig til 10-årige piger med 2 stedforældre, 1 hund og 0 venner.

Ikke fordi jeg ville se dem anyhow, men allligevel. Det er da en skændsel.

Skriv ny kommentar: