I en ny undersøgelse foretaget af LOVEFiLM i samarbejde med Filmz er danskerne blevet spurgt om, hvilken forventet blockbuster de ser mest frem til i 2012.

Ikke overraskende er Cristopher Nolans tredje og sidste Batman-film, “The Dark Knight Rises”, den blockbuster, som filmfans bare må og skal se. Derimod overrasker 007’s seneste mission, “Skyfall”, med at være bundskraberen, som næsten ingen er oppe at køre over. Batman topper listen med 36 % af stemmerne, mens Bond flopper med blot 1 %.

I bunden af listen får Bond dog følgeskab af den seneste film i Bourne-serien, “The Bourne Legacy”, og Spider-Mans nye begyndelse med “The Amazing Spider-Man”, der begge også må nøjedes med 1 %.

Filmz’ egen anmelder og tv-vært, Johan Albrechtsen, har udtalt sig omkring undersøgelsen – og han er ikke overrasket over resultatet.

”Christopher Nolans forrige Batman-film ‘The Dark Knight’ blev en global megasucces, som indtjente over en milliard dollars på verdensplan, og i kølvandet på Nolans seneste megahit ‘Inception’ har interessen for Batman aldrig været større,” udtaler Albrechtsen i en pressemeddelelse.

Se hele top 10-listen nedenfor.

[list]1) “The Dark Knight Rises” – 36 %
2) “Hobbitten: En uventet rejse” – 29 %
3) “Prometheus” – 14 %
4) “The Avengers” – 9 %
5) “The Expendables 2” – 4 %
6) “Mission: Impossible – Ghost Protocol” – 3 %
7) “The Twilight Saga: Breaking Dawn – Del 2” – 2 %
8) “The Amazing Spider-Man” – 1 %
9) “The Bourne Legacy” – 1 %
10) “Skyfall” – 1 %[/list]



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#21 the_paki_don 12 år siden

"Christopher Nolans forrige Batman-film 'The Dark Knight' blev en global megasucces, som indtjente over en milliard dollars på verdensplan, og i kølvandet på Nolans seneste megahit 'Inception' har interessen for Batman aldrig været større," udtaler Albrechtsen i en pressemeddelelse.

"Endvidere ved vi alle jo, at f.eks. Bourne fortsættelsen aldrig kunne konkurrere med Nolans Batman film, som klippemæssigt er Bourne filmene langt overlegne. Altså, hvad fanden er det for noget lort med al den epileptiske udspasning af kameramændene på Bourne filmene? Mere Pfister, tak!" afslutter Albrechtsen med blodskudte øjne og en Greengrass voodoo dukke, som han hamrer tegnestifte i til langt ud på natten.
Gravatar

#22 The Insider 12 år siden

"Umiddelbart efter interviewet fik en præst fordrevet the_paki_dons ondsindede og løgnagtige dæmon fra Johan Albrechtsens skrøbelige, ranglede krop. Dette skete til tonerne af tårnhøj applaus, hvorefter en tårevædet og jublende Barack Obama stolt overdrog det amerikanske præsidentembedde til Albrechtsen - uden protester fra Mitt Romney, vel at mærke - hvorefter den danske journalist prompte gjorde The Bourne Supremacy og The Bourne Ultimatum til fast pensum i alle USA's skoler. Siden da har resten af verdens filmentusiaster omsider indset, at Paul Greengrass har filmhistoriens fedeste æstetik nogensinde, og Greengrass' henrivende billedstil har på de blot få dage siden da inspireret millioner af amerikanere til at lave bedre film, kreere utømmelige energikilder og kurere AIDS og det heldigvis sjældne, men traumatiserende shakycam-syndrome, som har afholdt mange filmentusiaster fra at nyde det allerbedste, som filmbranchens filmmagere har kunnet tilbyde."
War. War never changes.
Gravatar

#23 the_paki_don 12 år siden

Gentog Albrechtsen igen og igen, mens han prøvede på at savle sin vej ud af sin spændetrøje ved at blødgøre den. Men det elektriske forsvarssystem i hans celle griller endnu mere nådeløst igennem spændetrøjen, når den er våd og modvirker Albrechtsens syge flugtforsøg fra den psykiatriske afdeling.

Som modvirkning til hans syge fetish skal han igen og igen se "Den Store Stilhed", hvor han lærer at værdsætte kamerastillinger, der lader en se alt i langsommelige indstillinger.

the_paki_don overtager stillingen fra The Insider (nu kendt som The Outsider) på Filmz TV og er den første filmshows vært, der modtager en Oscar for bedste skuespiller, som gør, at Filmz VIRKELIG kommer på verdenskortet. Efter at the_paki_don modtager Nobels Fredspris efter at have holdt en fantastisk mindeværdig tale i Filmz TV afsnit 204, der overbeviser parterne i Mellemøsten til at opløse den flere tusindårige lange krise, er hans første hverv som nyudnævnt generalsekretær hos FN at sende The Outsider til et tempel i Tibet, hvor han endelig kan finde fred.

I sine memoirer skriver the_paki_don, at han aldrig havde nogen vrede følelser mod Albrechtsen. Sympati var oplagt, men med alt, hvad the_paki_don havde opnået, så indså han, at han også respekterede The Outsider. Han respekterede ham for at turde at være helt igennem anderledes og mærkelig. Og det skal der også være plads til i vores verden.
Gravatar

#24 The Insider 12 år siden

Da The Outsider omsider var færdig med sit transcendente ophold i Tibet og trådte ud af deres glorværdige tempel, fik han øjeblikkeligt et chok, da han pludseligt indså, at de tibetanske munke havde formået at forlænge hans liv med godt 200 år, og at han var trådt ud i det herrens år 2222. Den nye The Insider 2.0 var fuldkommen forfærdet over den radioaktive, ætsende ødemark, som Jorden var blevet forvandlet til i hans fravær, hvor manglen på innovation og dristighed inden for filmmediet havde indgydet en stilstand og en træthed, der først havde besudlet Hollywood og dernæst inficeret den globale befolkning, som - minus en række af Greengrass' trofaste disciple og efterkommere - var blevet forvandlet til en armé af frådende, slentrende zombies.

Langsomt fik The Insider 2.0 dog langsomt Hollywood op at stå igen og til atter at danse rundt med et stort og overlegent smil på læben som i de gode, gamle shakycam-dage i det 21. århundrede, før den kreative konservatisme fik omdannet moder Jord til ét stort, forurenet, evigt brændende og zombiehærget helvede.

The Insider 2.0 bebrejdede dog aldrig the_paki_don for verdens midlertidige undergang. Tværtimod takkede han ham, posthumt naturligvis, for indirekte at have indledt shakycam-stilartens tilbagevenden og efterfølgende ekstreme dominans. Desværre gik Jorden endegyldigt under i 2225, da et bjerg af usolgte "Hvorfor alle film burde filmes som man gjorde i 1920'erne - et manifest af the_paki_don"-bøger kollapsede og iværksatte en kraftig lavine, der fik Jordens kerne til at krakelere, således at dysten mellem stilarterne desværre ikke kunne fortsætte længere, dog gudskelov med shakycam som sidstlevende sejrherre.

Af og til tager jeg mig dog stadig i at stirre op på himlen og tænke... måske, bare måske, er der en anden, intelligent race deroppe et sted, som også har opdaget den berusende glæde, der kan findes i livet, kærligheden og (sidst, man absolut ikke mindst) shakycam-stilarten. Man kan kun håbe... og drømme... Godnat, og sov godt.
War. War never changes.
Gravatar

#25 Hr. Nielsen 12 år siden

Hold kæft hvor er i underlige (tænker størstedelen af Filmz brugere;)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#26 Babo84 12 år siden

Haha. Jeg kunne sagtens forestille mig I to skrev et manuskript. Historien ville indeholde de vildeste twists i historien.
Gravatar

#27 davenport 12 år siden

"Følg med i denne tråd"
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#28 Adagio 12 år siden

Ang. Bond filmen:

Jeg vidste ikke Skyfall var den næste Bond film, men det ville så ikke gøre nogen forskel for mig, eftersom jeg ikke er interesseret i at se den. Jeg er James Bond fan, men kan ikke fordrage de nye film. Jeg håber ham den nye, whatever his name is, snart forsvinder fra James Bond filmene, så James Bond igen kan blive en James Bond

Ang. filmene på listen:

Denne liste viser fint hvad jeg egentligt har "klaget" over i de sidste par år. Det er en større og større procentdel af film, specielt blockbuster film, der skal have "The" som det første ord, selvom det i langt de fleste tilfælde egentligt er unødvendigt og IMHO meget irreterende
Kan godt være det bare er mig, men jeg syntes det er træls når 6 ud af 10 film starter med 'The'
Gravatar

#29 Slettet Bruger [1771065494] 12 år siden

Adagio (28) skrev:
Kan godt være det bare er mig, men jeg syntes det er træls når 6 ud af 10 film starter med 'The'

For en gangs skyld, er det vist "bare dig".
Gravatar

#30 Nickell 12 år siden

Hvem siger egentlig, at man skal nøjes med den ene film?

Det bliver et fedt filmår... og heldigvis INGEN Transformers-film i år... :)

Skriv ny kommentar: