Det ser alligevel ikke ud til, at Mel Gibson bliver instruktør på “Suicide Squad 2”. Der har ellers været møder imellem DC Films og Mel Gibson om instruktør-jobbet – men nu kigger DC Films andre veje.

Se også: Mel Gibson: Superhelte-film er lort

Det er Deadline, der skriver, at “The Shallows”-instruktøren Jaume Collet-Serra nu er ny favorit til at lave en sequel til Oscar-vinderen “Suicide Squad”.

Collet-Serra er ikke ubekendt med Warner Bros. – der ejer DC Films – for hvem han tidligere har lavet “Unknown” og “Run All Night”.

Dermed synes det sikkert, at Mel Gibson ikke får sin debut som superhelte-instruktør i denne omgang, efter han så succesfuldt er vendt tilbage til den store Hollywood-scene med “Hacksaw Ridge”.

“Suicide Squad 2” forventes at få premiere i 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 LukeStarkiller 7 år siden

Syntes det er et virkeligt dårligt valg, den instruktør har ikke lavet noget over middelmådig, og tror ikke han er manden, til en film, der virkelig har brug for en god modtagelse af både anmeldere og publikum.

Skriv ny kommentar: