I forbindelse med den snarlige premiere på “The Dark Knight” har redaktionen på IGN Movies set tilbage på de foregående Bat-film for at kåre de 10 værste øjeblikke i den kappeklædte korsfarers filmiske historie.
På deres nedtælling til de mest tåkrummende scener bliver bl.a. Tim Burtons “Batman” hele to gange hængt ud, hvilket skyldes filmens popfunk-soundtrack af Prince – der kolliderer med filmens retro-gotiske look og Danny Elfmans musik – og ikke mindst figuren Vicki Vale (spillet af Kim Basinger), som skal forestille at være en hærdet fotograf, der har oplevet krigens værste rædsler på førstehånd, men som i stedet fremstår som en hvinende, skrigende og besvimende scream-queen ved de mindste forskrækkelser.
Joel Schumachers “Batman Forever” må ligeledes se sig anbragt på den lidet flatterende liste hele to gange – en gang for Batmans (Val Kilmer) kiksede scorereplik om, at pigerne er vilde med hans store bil, mens selve den nævnte Batmobil er årsag til filmens næste indtog på listen. Den kappeklædte helts nye automobil er nemlig pludselig blevet designet til at kunne lette og køre op ad vægge. At Batmobilen desuden har fået et design, der minder om en kæmpe neonlysende penis, hjælper ikke just på sagen.
Den helt store “vinder” på listen er dog den udskældte “Batman & Robin”, der løber med tre placeringer – hvoraf to er øverst på listen. Dette skyldes skurken Mr. Freezes (Arnold Schwarzenegger) utallige, fjollede is-ordspil, og ikke mindst filmen i al dens pinlighed – men især på grund af de notoriske brystvorter på Batmans dragt.
Listen over de 10 værste øjeblikke i Bat-filmene tager sig således ud:
[list][li]10. Den påtvungne skurrende Bat-stemme (“Batman Begins”)[/li][li]9. Prince-soundtracket (“Batman”, 1989)[/li][li]8. Val Kilmers bil-scorereplik (“Batman Forever”)[/li][li]7. Adam Wests hjertesorgs-skuespil (“Batman: The Movie”, 1966)[/li][li]6. Penisformet og murkravlende Schumacher-Batmobil (“Batman Forever”)[/li][li]5. Mr. Freezes iskolde ordspil (“Batman & Robin”)[/li][li]4. Verdens mindst overbevisende krigsfotograf, Vicki Vale (“Batman”, 1989)[/li][li]3. Raketpingviner (“Batman vender tilbage”)[/li][li]2. “Batman & Robin”[/li][li]1. Batdragt med brystvorter (“Batman & Robin”)[/li][/list]Hos IGN Movies kan man læse nærmere om begrundelserne til de valgte øjeblikke på listen.
#21 wimmie 16 år siden
#22 Kruspe 16 år siden
#23 Crash 16 år siden
#24 filmz-ChesterB 16 år siden
nej men nu var hele pointen ved at lave Batman Begins at det sku være en uafhængig fortolkning af Bat-universet. Hvis det havde været et remake af Burtons klassiker kunne vi snakke om sammenligninger mellem Bale og Keaton der (efter min mening) gør det godt på hver deres måde. men når de to film teknisk set ikke har noget som helst at gøre med hinanden udover de "dybe" udgaver af figurene (såsom at Wayne har mistet sine forældre som ung osv.) så synes jeg det er forkert at sammenligne alle disse figurer. istedet burde foretage en individuel analyse af de figurer der figurerer i "Batman" og så "Batman Begins" og "The Dark Knight". men well, det er bare min mening. men jeg ku godt li Bales stemme. Ligesom Ledger prøver han at lave en ny stemme til en ny figur. den første er Wayne og den anden er Batman, og det viser bare en lille smule af hans store talent. som nr 10 ville jeg sq hellere have haft batman og robins two-face fremstilling eller som sagt før mrs cruise. for hun var sq da fejlcastet, pigebarnet ka jo ikke spille skuespil og passer overhovedet ikke ind i det fantastiske univers og fantastiske film. de kunne også have taget hele Robin figuren (rædselsfulde Chris O'Donnel!) eller alle de rædselsfulde farver der var placeret i Forever eller Batman & Robin... igen bare min mening.
forfeit the game cuz tomorrow
when it's all done you read what you sow
#25 Lard Hanson 16 år siden
Det havde været nok bare at nævne Katie Holmes.
#26 Riqon 16 år siden
Jeg synes derimod, at den var den perfekte prik over i'et i Nolans fortolkning, hvor Bruce netop finder på flagermusen for at jage en frygt i livet på forbryderne - et element der er fuldstændig tabt i de forrige film, hvor han ikke er meget mere skræmmende end Zorro .....
Men da jeg sad i biografen og så Batman og Flass-scenen blev jeg vildt begejstret. "Do I look like a cop?" og "Where were the other drugs going?" og endelig "Swear to me!" Fantastisk scene og overfed præstation! Det var den hardass Batman, jeg altid havde savnet, og han har bare at være lige så Jack Bauer-slem i The Dark Knight! Og at dømme ud fra de mange trailers og tv-spots får jeg ønsket opfyldt :)
#27 mrghostface 16 år siden
Jeg synes også at det er en genial måde at distancere Batman fra Bruce Wayne på. Når jeg tænker tilbage på de gode gamle batman-film, så er det egentlig irriterende så let det er, at høre, at det er samme person som spiller Wayne og Batman. Derudover er det ret sært at en figur som Batman, der ser så skræmmende ud, skal have sådan en dæmpet og afslappet stemme. Det bliver man jo ikke bange for.
Nej jeg synes den brølende stemme er perfekt til alle formål.
#28 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#29 NightHawk 16 år siden
Ved skam godt at Batman Begins er en reboot/nyfortolkning af serien og jeg sammenligner heller ikke Keaton og Bales præstationer med hinanden eller Burton og Nolans stil. Min pointe var blot, at Nolan i sin måde at adskille den mørke fra den lyse side på kammer over og ender med at gi' Batman så bombastisk en stemme, at det minder om en wrestler på steroider og det klær, imo, bestemt ikke karakteren.
Jeg synes at Batman frem for skræmmende, i de scener hvor det er værst med stemmen, desværre blir en anelse komisk. Som Bruce Wayne derimod synes jeg Bale gør det aldeles fremragende og han er også rigtig god i de scener som Batman, hvor Nolan nedtoner brøleriet.
Burton har sin stil Nolan en helt anden og det har jeg det fint med, men alligevel...alt med måde, tak. :)
#30 filmz-NIO 16 år siden