“Kvinden der drømte om en mand” er titlen på Per Flys nyeste film, der handler om forelskelse, sex og besættelse. De danske anmeldere er enige om, at vi her er langt fra Flys tidligere realistiske dramaer – hvilket ikke falder i lige god jord.
Berlinske Tidende skriver, at ”Problemet er, at hans film fremtræder som en krukket konstruktion, der aldrig bliver levende eller vedkommende.” Politiken lægger også vægt på filmens konstruktion og bemærker, at ”… pointen bliver hårdtpumpet og massiv som et stykke skrigende kridt, der overskriver tavlen med filmens handling og troværdighed.”
Mest begejstret er Filmz’ anmelder, som betegner filmen som ”en erotisk og dejligt højpandet film for danske standarder.”
Klik her for at læse flere citater og se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Kvinden der drømte om en mand”.
Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“Daybreakers” – Berlingske Tidende skriver: ”Der er masser af blodsprøjt, og ‘Daybreakers’ er derfor mindre for de bløde, romantiske vampyrfans end for de mere hardcore.”
“Det’ indviklet” – Fyens Stiftstidende skriver: ”Meryl Streep har aldrig været mere intenst nærværende, komediespils-præcis og følelsesfuldt hjertegribende end her…”
“Det regner med frikadeller” – Ekstra Bladet skriver: ”… filmens sjoveste detalje – at det er Klaus Bondam, der lægger stemme til byens korrumperede borgmester – vil nok gå hen over hovedet på målgruppen.”
“Mary and Max” – Politiken skriver: ”… er med al sin kloge naivisme mesteranimation på et højt kunstnerisk ambitionsniveau.”
#1 Nukleon 14 år siden
Gu' ve' om det er et bevist forsøg på at narre folk i biografen til endnu en kedelig dansk film.