Elvis sang ”A little less conversation, a little more action please”, og det beskriver meget godt de danske anmelderes reaktion på Robert Downey Jr.’s tilbagevenden til rollen som Iron Man, der ikke er blevet modtaget med uforbeholden begejstring. Generelt er anmelderne enige om, at toeren ikke lever op til den første film, og at der er for meget snak og for lidt smæk for skillingen. Dog udpeges Downey Jr. og de øvrige skuespillerpræstationer som værende blandt filmens højdepunkter.
Blandt de mest positive anmeldere finder man Politikens, der skriver, at filmen ”… er suverænt bedst i den første halvdel… Her er Downey Jr. vs. Rourke & Rockwell en kombination, der er svær at stikke.”
DR Filmland er til gengæld blandt de mest kritiske: ”Vi skal tilbage til Bryan Singers sjælesøgende superflop ‘Superman Returns’ for at finde et superhelteplot, der i samme omfang får en til at gabe kæberne af led.”
Både Filmz’ og Ekstra Bladets anmelder bider mærke i de manglende actionscener. “Hvor filmen byder på masser af snak mellem mænd i dyre habitter, så er den til gengæld overraskende blodfattig, når det kommer til action,” skriver Filmz, mens Ekstra Bladet ganske enkelt bemærker, at “… en actionfilm bør byde på action, og det er der ikke meget af.”
Klik her for at læse flere citater og se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Iron Man 2”.
Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):
“The Shock Doctrine” – Berlingske Tidende skriver: “… uhyre interessant som det seriøse alternativ til Michael Moores kulørte angreb på kapitalismen.”
“Cold Souls” – Ekstra Bladet skriver: ”Giamatti er som altid fremragende… et svimlende mindfuck.”
“Øjnenes hemmelighed” – Berlingske Tidende skriver: ”… en langtrukken affære, men dog smuk nok i sit væsen til at være værd at se.”
“Winx club – Det fortabte kongerige” – Politiken skriver: ”… er ikke alene en grim og kedsommelig film, den føles også skadelig for den mentale sundhed…”
“Gainsbourg – Manden, musikken og myten” – DR Filmland skriver: ”… som bio-grafisk film er ‘Gainsbourg’ noget af en oplevelse, et stykke vildt og farverigt og frodigt poesi…”
#1 Patriarch 14 år siden
Hmmmmmmmmmmm.......
#2 astor 14 år siden
#3 David Munch 14 år siden
For lige at lægge bunden, så vil jeg understrege at jeg mener at etteren var 10/10, og en helt igennem formidabel superheltefilm, med en tilpas balance af humor, aktion og plot.
Som der også nævnes fra anmelderne, så er Rourke og Downey Jr.'s præstationer helt i top, og der er slet intet at sætte på der! Derimod mener jeg at Sam Rockwell i rollen som Justin Hammer var ekstremt dårligt castet.. Han passede ikke ret godt ind i rollen, eller også forventede jeg bare for meget i forhold til Jeff Bridges eminente skurkerolle i etteren.. Don Cheadle i rollen som Starks bedste ven, var heller ikke specielt godt hvis man spørger mig.. Det var tåleligt, men jeg kan slet ikke forstå hvorfor de ikke bibeholdte Terrence Howard fra etteren. Han havde passet langt bedre ind. Scarlett Johannsens rolle virkede lidt overflødig, og det samme gjaldt S. L. Jacksons rolle. De virkede som om de var med i filmen, bare for at være der. Dog havde Scarlett nogle eminent flotte kampscener, som var yderst velkorrigraferede (Stavning?) - Desværre ødelagde den hurtige klipning det rigtigt meget.
Jeg mener slet ikke at der manglede aktion, tværtimod, for specielt i slutningen af filmen var der alt for meget af den, og man fik tankerne lidt over imod et intetsigende R. Emmerich manuskript..
Historien var meget rodet, og slet ikke på højde med etteren. Endvidere var der rigtigt mange krumspring som kun Hollywood forfattere kan hive frem, hvor man sidder tilbage og tænker "Whaaa...?".
Humoren var fin, omend den prøvede lidt for meget nu og da med falde-på-halen-humor.
7/10, og så er jeg også RIGTIGT venlig.
#4 Reborn Sith 14 år siden
#5 filmz-goggly 14 år siden
#6 x marks the spot 14 år siden
Mener du så, at du skipper den i biffen og istedet køber den på BD til sept - eller at du både skal se og eje den?
Jeg forstår det ikke helt, når folk mener at en film lyder så lousy, at man skipper den i biffen og istedet køber den på BD senere? Hvis filmen er så lousy, hvorfor så købe den og pine sig selv med mulighed for uendelige gensyn?
#7 DJAS 14 år siden
Gennem hele filmen havde jeg svært ved at finde ud af hvad søren den røde tråd egentlig var og hvorfor alle figurerne var så tynde og tomme.
Filmen forsøger at gave over alt for mange ting i denne ene film, og kunne efter min mening sagtens være delt op i 2.
Jeg nævner i flæng ting filmen skøjtede alt for let henover:
-Scarlett's karakter er temmelig tynd. Hun er hot, men intetsigende og overflødig,
-Tony laver et nyt grundstof... hov, hvad fanden skete der der... ??
-Rhodey passer lige ind i Starks 'suit' selvom Stark siger at den er specieltbygget til kun ham. Hvor for Rhodey i øvrigt energien fra?
-Hele byen bliver smadret til sidst, men klip klip og så får Stark og Rhodey en medalje og alt hvad filmen ellers omhandler af ejerskab om det ultimative våben er glemt og alle er glade. Jeg tænkte Team America i Paris da jeg så det...
Flere småting irriterede mig undervejs mens jeg var godt underholdt af det gode skuespil jeg synes filmen leverer. Heller ikke jeg mangler action.
I øvrigt ligner det overhovedet ikke
#8 filmz-Coney 14 år siden
Samuel og scarlett ER med udelukkende for at være der.. Det er for at sætte dem op til Avenger filmen der kommer i 2012, og for den sags skyld også Nick Fury som er på trapperne... Og det virker efter min mening helt perfekt, og PRÆCIS som det egentlig foregår i Marvel universet i tegneserierne hvor heltene også besøger hinanden for en kort stund engang imellem... Falde-på-halen humor synes jeg nu ikke der var, men til gengæld er jeg enig i at Sam Rockwell slet ikke passede ind... Lidt en skam... Dog var jeg faktisk glad for Don Cheadle, og det endda selvom om jeg så etteren ti minutter tidligere...
Og Mjølner ligner en NØJAGTIG kopi af den hammer der er i tegneserierne... Den er virkelig fuldstændig magen til... Og det synes jeg er fedest:P
Selv synes jeg filmen var rigtig god, omend ikke lige så fantastisk som den første... Jeg tror dog en del af grunden er at det skaber en rigtig god film at have skabelsesberetningen med... Jeg havde det på samme måde med spiderman og Batman Begins... Det giver bare en rigtig god setting... Og med det i mente synes jeg de klarede det godt... Den er sindsygt meget bedre end Spiderman 2 for eksempel, i mine øjne... Og helt sikkert en biograftur værd:P
#9 enfilmnørd 14 år siden
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
#10 Esano 14 år siden
Men synes generelt der var alt for mange emner i samme film. Jeg elskede 1'eren pga. den simple handling som blev løftet af gode/tunge actionscener og fantastiske skuespillere.
2'eren havde bestemt samme kvaliteter men den komplicerede handling og alle de forskellige karakterer formåede at ødelægge oplevelsen en smule.