Derfor blev Loki droppet til “Avengers: Age of Ultron”


Det er ikke kun Captain Marvel, der var med i de tidlige manuskript-udkast til “Avengers: Age of Ultron” for siden at blive skrevet ud igen. Samme skæbne overgik skurken fra “The Avengers”, Loki, der ikke med instruktør Joss Whedons bedste vilje måtte se sig skrevet ud.

Se også: Ms. Marvel blev skrevet ud af “Avengers: Age of Ultron”

Det er RopeOfSilicon, der bringer historien, om at Tom Hiddlestons gudeskurk faktisk var med på optagelserne, men det fungerede ikke optimalt, forklarer Joss Whedon:

”Vi optog noget, men det fungerede ikke. Filmen har så meget, den er så fyldt, og vi ville ikke have, at den føles overfyldt,” siger Joss Whedon, der dog ærgrer sig over, at Loki ikke kunne få plads i toeren:

”Jeg ville virkelig gerne have Loki med i den, men jeg forstod begrundelsen, om at så ville der være for mange stemmer i koret.”

“Avengers: Age of Ultron” kan opleves uden Loki i biograferne netop nu.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (64)
Gravatar

#31 PukBak 5 år siden

Åh hvor ville jeg bare gerne skrive noget skideklogt og velovervejet som alle jer andre (og for fanden hvor har I bare nærmest alle sammen ret. Selvom I mener noget forskelligt), men det eneste jeg kan formulere er;
hvorfor SATAN skal Hawkeye være så OOC uden for kampscenerne?

Og hvorfor dælen skulle Black Widow pludselig få lyst til at stikke af fra alting?

Og hvorfor var åbningsscenen så dårlig? Jeg troede fandeme, det var en hologram-træningssession-thingy sat op af Jarvis. (så havde det jo selvfølgelig nok set en del bedre ud...)

Og hvorfor skulle alle one-linerne være så forstillede og søgte?

Og for fanden altså, hvorfor skulle Stark komme med sådan en usmagelig joke?

De bedste ting ved filmen var, at den forsøgte/begyndte at forklare Inifinity stenene.

Og mængden af scenetid til Hawkeye. (og fy for pyffer, hvor var jeg godt nok nervøs for ham undervejs!)

Og jeg æææælskede Thors ansigtudtryk, da Steve får rykket lidt med hammeren.


/End Of Rant
Gravatar

#32 Den fede 5 år siden

#26

SublimeKen (26) skrev:
Problemet er at ingen underholdningsfilm - jeg har set - har formået at tage en karakter og være tro overfor karakterens psykologiske etablerede profil, og føre dem gennem en rejse, der realistisk vil resultere med de holdninger som personen ender op med.


"Realistisk vil resultere"?? Hahahaha.....Are you fucking kidding me? Nu ved jeg ikke lige, hvad der er topkriteriet for folk, når de ser en underholdningsfilm, men REALISME er sgu nok pænt langt nede på listen. Har du hørt om eskapisme?

Men okay, I'll bite. Dog vil jeg sige, at hvis du seriøst har så analytiske briller på, når du ser en underholdningsfilm, så misser du pointen, amigo. MEN - som sagt, kan jeg finde masser af eksempler der modsiger din firkantede tese. Her er to. Den fantastiske thriller Heat (1995) er ikke alene toprealistisk i sine karakter-portrætter men så afgjort også i den udvikling, de gennemgår. John Hustons klassiske ørkeneventyr "The Treasure of Sierra Leone" (1948) har nok filosofisk grundstof til at gøre selv DIG mør, tror jeg. Det er et klassisk eksempel på en underholdningsfilm med en reel dyb forståelse for filosofi og psykologi. Og før du kommer for godt i gang med at snobbe dig ud denne diskussion, så kan jeg oplyse om, at det var en af Stanley Kubricks yndlingsfilm.
Gravatar

#33 SublimeKen 5 år siden

#29

Nu var det jo netop det med psykologiske profiler han quotede, som jeg prøvede at uddybe. Og det jeg specifikt mente med det quote var jo netop at karaktererne og deres handlinger i underholdningsfilm ikke reflekterede hvad en realistisk person ville gøre med den psykologiske profil som er blevet etableret for dem fra starten af.

At komme med eksempler på f.eks. karakterer i marvel universet, eller på hvordan f.eks. Bruce Wayne i Nolans trilogi (Ikke for at blande DC ind i det, bare det bedste eksempel jeg lige kunne komme på nu, der findes mange andre) konstant handler urealistisk ud fra den psykologiske profil de etablere i BB, ville kræve en meget lang uddybning af hvad hans psykologiske profil er, hvorfor den er sådan, hvorfor den hans handlinger er urealistiske i forhold til den og hvorfor den rejse han går igennem ikke realistisk ville resultere i slutresultatet vi ser i nogen af filmene i trilogien. Noget jeg simpelthen ikke orker at uddybe her, det ville kræve en del arbejde for mig at formulere så alle var med.

Dybdespørgsmålet gør sig så gældende i den forstand at for mig er dybde, i forhold til den psykologiske model, noget man rent faktisk realistisk kan bruge og lære af, og hvis det bare er en serie af handlinger for at føre en historie eller et karakter ark frem, som ikke er brugbart i den virkelige verden, ja så ser jeg den som misvisende og mangle reel forståelse for psykologi.

Filosofien i f.eks. TDK er noget af det mest basale lommefilosofi jeg har set og er derfor ikke speciel interessant for mig. Underholdningsværdien er hvorfor jeg nyder de film, ikke pga. hvad andre folk ser som "dybde".
Gravatar

#34 SublimeKen 5 år siden

#32

Det er jo netop min pointe, jeg ser film for eskapisme, ikke fordi jeg søger overfladisk forståelse for filosofi eller psykologi.

Ikke for noget, men har du læsevanskeligheder? Jeg sagde "jeg har set" og jeg har ikke set the Treasure of Sierra Leone, men det lyder da jeg som en jeg skulle tjekke ud.

Havde faktisk glemt alt om Heat, der har du faktisk en god pointe. Den følger deres psykologiske profiler bedre end nogen anden underholdningsfilm jeg har set, men den følger dem desværre ikke 100 procent realistisk heller, så du har ikke helt ret i din påstand om at du modbeviser mig ;-)

Robert De Niros handling til sidst hvor han beslutter at dræbe Waingro i stedet for at flygte er f.eks. et eksempel på hvor de ikke følger hans psykologiske profil (Ikke at forveksle med hvad der virker logisk troværdigt for den gængse seer) og mere bare en handling de har kastet ind for at skabe en følelsesstærk afslutning, som reflektere diverse myter og sagn, samt overfladisk forståelse af psykologi. Det er måske hvad du håber på han vil gøre, men hvad hans psykologiske profil rent faktisk ville føre
Gravatar

#35 SublimeKen 5 år siden

Nåede ikke at rette den sidste spoilerdel, så den kommer lige igen.

Robert De Niros handling til sidst hvor han beslutter at dræbe Waingro i stedet for at flygte er f.eks. et eksempel på hvor de ikke følger hans psykologiske profil (Ikke at forveksle med hvad der virker logisk troværdigt for den gængse seer) og mere bare en handling de har kastet ind for at skabe en følelsesstærk afslutning, som reflektere diverse myter og sagn, samt overfladisk forståelse af psykologi. Det er måske hvad du håber på han vil gøre, for at føre ham igennem en form for overfladisk symbolsk sjæle renselse (Ikke specielt dybt dog, eller med reel forståelse for psykologi), men ikke hvad hans psykologiske profil rent faktisk ville gøre
Gravatar

#36 Den fede 5 år siden

SublimeKen (34) skrev:
Ikke for noget, men har du læsevanskeligheder? Jeg sagde "jeg har set" og jeg har ikke set the Treasure of Sierra Leone, men det lyder da jeg som en jeg skulle tjekke ud.


Det bliver sgu lidt svært, hvis jeg på forhånd skal vide, hvad du har set og ikke set. Og nu var det jo altså ikke mig, men dig kom med en laaaaang smøre, der fik det til at lyde som om, du lå inde med en større akademisk sandhed.

SublimeKen (34) skrev:
Havde faktisk glemt alt om Heat, der har du faktisk en god pointe. Den følger deres psykologiske profiler bedre end nogen anden underholdningsfilm jeg har set, men den følger dem desværre ikke 100 procent realistisk heller, så du har ikke helt ret i din påstand om at du modbeviser mig


Du er lige blevet modbevist, og det ved du udmærket godt.
Gravatar

#37 SublimeKen 5 år siden

Den Fede skrev:
Det bliver sgu lidt svært, hvis jeg på forhånd skal vide, hvad du har set og ikke set


Der var ingen der bedte dig om at komme med et misforstået forsøg på at "modbevise" mig. Du kunne bare acceptere at der er film jeg måske ikke har set og bedt mig om at prøve at tjekke dem ud fordi du mener at de beviser at der rent faktisk findes reel forståelse for psykologi og filosofi i nogen underholdningsfilm. Din reaktion og ønske om at modbevise mig står for din egen regning.

Den fede (36) skrev:
Du er lige blevet modbevist, og det ved du udmærket godt.


Enten snyder du bevidst dig selv fordi den kognitive dissonans er for hårdt et arbejde for dig at komme igennem, eller også har du ikke læst min sidste spoiler del. Du har bestemt ikke modbevist mig mht. til Heat, som jeg forklarer hvorfor i spoilerdelen, og da jeg hele tiden har sagt "Jeg har set" som del af mit argument, har du heller ikke modbevist mig med dit ToSL eksempel. Men du er velkommen til at prøve igen.
Gravatar

#38 Den fede 5 år siden

SublimeKen (37) skrev:
eller også har du ikke læst min sidste spoiler del.


Min fejl. Jeg troede ikke den spoiler handlede om Heat. Jeg har nu læst den, men jeg kan ikke se hvordan det ændrer ved, at du er sat skakmat.

Altså, du skrev

SublimeKen (16) skrev:
Argumentet om dybde i underholdningsfilm finder jeg lidt sjov, da de set fra et psykologisk synspunkt, ingen dybde eller reel forståelse har, men prøver at snyde de mere uvidende seere om at de har noget dybde og forståelse.


Og det er ganske enkelt noget forbandet sludder. Jeg har givet dig to eksempler på underholdningsfilm, der har "reel dybde og forståelse". Det første eksempel gav du mig oven i købet ret (men din stædighed forbød dig så alligevel at kaste håndklædet helt i ringen). Det andet eksempel har du ikke set. Det synes jeg, du skal gøre, for den har også "reel dybde og forståelse". Og så nævnte jeg den også fordi, det er en af Kubricks yndlingsfilm - ham nævnte du jo netop som en du gik til, når du ville have "reel dybde og forståelse" i en film. Kan du mærke hvor slående ironien er?
Gravatar

#39 SublimeKen 5 år siden

Den fede (38) skrev:
Og det er ganske enkelt noget forbandet sludder. Jeg har givet dig to eksempler på underholdningsfilm, der har "reel dybde og forståelse". Det første eksempel gav du mig oven i købet ret (men din stædighed forbød dig så alligevel at kaste håndklædet helt i ringen). Det andet eksempel har du ikke set. Det synes jeg, du skal gøre, for den har også "reel dybde og forståelse". Og så nævnte jeg den også fordi, det er en af Kubricks yndlingsfilm - ham nævnte du jo netop som en du gik til, når du ville have "reel dybde og forståelse" i en film. Kan du mærke hvor slående ironien er?


Heat følger stadig ikke 100 procent en realistisk psykologisk model for alle deres karakterer (Al Pacino er nok den eneste hvor de er tro hele vejen igennem). Det er simpelt fakta og har intet med min stædighed at gøre. Jeg tænkte ikke på Heat fordi det er primært en drama i mit hoved - og derfor følger karaktererne deres psykologiske profiler lidt bedre end andre - men da du nævnte den kunne jeg godt se at den også godt kan kvalificeres som en underholdningsfilm.

Min definition af underholdningsfilm er nu primært møntet på nyere underholdningsfilm, fra Star Wars: Et Nyt Håb (1977) tiden, til nu...altså Blockbusters (Hvilket jeg lidt automatisk gik ud fra var universelt, min fejl, skulle have uddybet hvad jeg mente med underholdningsfilm kan jeg godt se). Jeg tog ikke rigtigt film fra før Blockbuster tiden med i min betragtning af underholdningsfilm. Så om jeg havde set Treasure of Sierra Lionne eller ej, havde jeg nok påstået det samme.
Gravatar

#40 Den fede 5 år siden

SublimeKen (39) skrev:
Heat følger stadig ikke 100 procent en realistisk psykologisk model for alle deres karakterer


Nej, fordi det er ikke en dokumentarfilm.

SublimeKen (39) skrev:
Min definition af underholdningsfilm er nu primært møntet på nyere underholdningsfilm


Hvis du laver reglerne om undervejs, så bliver det sgu svært at spille med. Jeg har ikke i sinde koge mere suppe på den her. Du skrev, hvad du skrev (selvom du nu forsøger at ændre på det). At sige at en underholdningsfilm ingen dybde eller reel forståelse har ud fra et psykologisk synspunkt er ganske enkelt ikke sandt.

Jeg er ude.

Skriv ny kommentar: