Der er fans, og så er der fans.
Her på Filmz er forummet til “Avatar”-anmeldelsen hurtigt blevet en af de mest aktive forumtråde med indtil videre 372 kommentarer. På trods af begejstring – og det modsatte – for filmen, har reaktionerne dog været forholdvis neddæmpede, men sådan er det langt fra på alle filmfora.
Websitet FilmDrunk har samlet nogle af kommentarerne fra “Avatar”-fans på andre filmsites, og blandt fans-reaktionerne finder man kommentarer som:
”Jeg kan ikke holde op med at tænke på alle de ting, der skete i filmen, og så meget jeg græd og fik kuldegysninger. Jeg overvejer endda selvmord og tænker, at hvis jeg gør det, vil jeg blive genfødt i en verden, der svarer til Pandora, og hvor alt er det samme som i ‘Avatar’…”
En anden fan skriver: ”Jeg har haft nøjagtig den samme følelse, efter at jeg første gang så ‘Avatar’- den kvalmende erkendelse af, at Pandora ikke er virkelig og forsøge på alt for at slippe væk fra denne virkelighed og bo der i stedet – jeg har endda forsøgt at få mig selv i koma, så min drømmeverden ville være Pandora.”
En tredje kommentar lyder: ”Min træng til at være en Na’vi er nok den stærkeste, jeg nogensinde har følt.”
Hvis man kan nøjes med at opleve Pandora på det store lærred, kan man lige nu se “Avatar” i biografer landet over.
Se også: Vrede Harry Potter-fans sender dødstrusler til Warner Bros.
#1 Patriarch 14 år siden
Jeg kunne vælge mellem at grine eller græde.
#2 PredatorX 14 år siden
What the man said.
#3 Horrormaster 14 år siden
Men de har det nok svært
#4 Kaversmed 14 år siden
Newt: It won't make any difference...
#5 PredatorX 14 år siden
Klart, sådan tror jeg da mange har det... Det er vel også derfor man ser film i det hele taget? For nogle gange at ønske sig væk fra virkeligheden... Jeg gad også godt leve i en Blade Runner verden. Og en Alien verden. Og en zombieland verden. Men ikke at kunne skelne mellem virkelighed og fantasi er ret sørgeligt.
Når det så er sagt ville det ikke genere mig det mindste at vågne op på Pandora efter min død :-D
#6 filmz-Utyske 14 år siden
#7 Horrormaster 14 år siden
#8 Starbrow 14 år siden
Jeg VAR engang Boba Fett og se hvor jeg havnede :D
#9 NightHawk 14 år siden
Mon ikke disse fans har godt af at kigge forbi hos en psykolog en af dagene.
#10 Juhler 14 år siden
Det var alligvel et skridt tilbage... ;-)