MCU-serien “Hawkeye” bliver måske alligevel ikke udskudt – kalder rapport for ‘upræcis’.
I sidste uge kunne flere normalt troværdige Marvel-medier meddele, at Disney Plus-serien “Hawkeye” ville blive udsat på ubestemt tid.
Der var således ingen aktuelle planer om start på produktionen af serien om Clint Barton og den nye MCU-heltinde, Kate Bishop.
Til gengæld ville Marvel Studios ifølge rapporterne fremskynde “Ms. Marvel”, “Moon Knight” og “She-Hulk”, der også er på vej til Disney+.
Nu kan The Verge-journalisten Julia Alexander imidlertid fortælle, at Disney-kilder benægter historien om “Hawkeye”-forsinkelsen – de kalder rapporterne for ‘upræcise’.
Det er dog værd at vide mærke i, at når filmselskaber afviser historier som ‘upræcise’, er det dog ikke det samme som ‘usande’. De er bare ikke helt præcise. Spørgsmålet er nu, hvordan er de upræcise?
Læs også ‘Marvel-stjerne i møgsag: Nu bliver MCU-serie udskudt‘.