Den amerikanske instruktør Richard Kelly (“Donnie Darko”, “Southland Tales”) har ikke instrueret en film siden “The Box” fra 2009, men nu vender han tilbage med en ny thriller, der produceres af Eli Roth og Robert Rodriguez’ nye firma, Quick Draw Productions.
Se også: Trailer til Richard Kellys thriller “The Box”.
Filmen hedder “Corpus Christi”, har Edgar Ramirez i hovedrollen og foregår i 2014, hvor den omhandler Paciencia De La Rosa, en soldat fra Irak-krigen, der lider af voldsomt post-traumatisk stress. Da Rosa vælger at etablere en alliance med en rig industrialist fra Texas ved navn Ralph Salverson, opstår der hurtigt problemer.
Efter sigende skulle “Corpus Christi” byde på en mere traditionel historie fra instruktøren, der ellers er kendt for at lege med alternative tidslinjer og overnaturlige sci-fi-koncepter.
Optagelserne til “Corpus Christi” begynder til juli i Austin, Texas.
#1 Lehrmann 12 år siden
#2 moulder666 12 år siden
Hvad med....Guillermo del Toro?
Selvom nogle nok vil mene, at Biutiful redder en del respekt for ham, har der godt nok heller ikke været meget spektakulært efter Laberinto del Fauna!
#3 KEiZ 12 år siden
Er klar over det er der den kommer ud men hvorfor er det pludselig bævnt som en plot fact??
#4 Morten1 12 år siden
Det er vel lidt begrænset hvor meget credit man kan give del Toro som "associate producer" på Biutiful
Lasse Spang Olsen?? "I Kina Spiser De Hunde" fungerede, men resten har været dårlige kopier.
Ellers kunne jeg godt se Dino Montiel som en kommende one-hit-wonder
#5 bjarke 12 år siden
...tja, jeg kunne nu ret godt lide både den episk anlagte Southland Tales og den dystre The Box. Jeg ser bestemt frem til mere fra hans hånd...!
#6 Kruse 12 år siden
#7 moulder666 12 år siden
Nårh - han var kun associate producer...min dårlig! :-)
Lasse Spang Olsen kunne jeg godt være enig i...
#8 skittlez 12 år siden
Jeg kan, ligesom nr. 5, nu egentligt meget godt lide hans andre film. De er en pænt rodede, og specielt Southland Tales kendetegnes mere af et væld af ideer, end et egentligt filmisk narrativ, men hold kæft, hvor er de individuelle scener fede. Donnie Darko er dog et mesterværk (DC lidt mindre), og selv hvis jeg ikke havde nydt de efterfølgende film, ville jeg stadig se meget frem til en ny film fra ham.
Jeg er fan af alle hans 7 film. Som instruktør har han kun lavet Hellboy II (fantastisk tegneseriefilm) siden Pan's Labyrint. At han så brugte et par år på Hobitten, kan han vel ikke klandres for.
#9 filmzkim 12 år siden
#10 skittlez 12 år siden
Det er bare svært at sige om de fire projekter han har lavet siden American History X er ligegyldige, da den ene er en anmelderrost dokumentar, og de andre enten er ufærdige eller aldrig er udgivet. Jeg prøvede at tjekke op på ham, da jeg læste om Detachment (som ser god ud) sidste år, men jeg kan ikke rigtigt læse mig frem til hvad det skyldes, at filmene aldrig har set dagens lys. Måske noget med at han er lidt af en kunstner-særling...
Jeg ledte også efter andre one hit wonder instruktører, men har svært ved at kalde Kaye én af dem, når ingen har set de ting han har rodet med i mellemtiden.