Kun to danske medier gættede på forhånd, at “Birdman” ville vinde Oscars for bedste film og instruktion. Flere overraskelser på Oscar Night gjorde det svært for de danske Oscar-eksperter.
Se også: Filmz-toppen: De vinder en Oscar
Soundvenue og Filmz havde på forhånd forudsagt, at “Birdman” ville tage de to toppriser ved den 87. udgave af The Academy Awards. Alle andre større danske medier havde sat sin lid til, at “Boyhood” ville vinde mindst en af de to største priser, men sådan gik det som bekendt ikke.
Både Soundvenue og Filmz havde også regnet ud, at Eddie Redmayne (“Teorien om alting”) og Julianne Moore (“Jeg er stadig Alice”) ville vinde nattens hovedrollepriser.
Blandt de større overraskelser var Disneys sejr i animationskategorien med “Big Hero 6” foran “Sådan træner du din drage 2” samt bedste originale manuskript til “Birdman” i stedet for bookmakernes favorit, “The Grand Budapest Hotel”.
Sådan gik det de danske Oscar-eksperter med at forudsige nattens 24 vindere:
Casper Hindse, Filmmagasinet Ekko: 19/24
Morten Vejlgaard Just, Filmz: 18/24
Mads Kjær Larsen, Soundvenue: 17/24
Ann Lind Andersen, TV 2: 14/24
Christian Monggaard, Information: 14/24
Maria Månson, Filmselskabet DR K: 12/24
Katrine Hornstrup Yde, Politiken: 11/24
#1 Morpheus 9 år siden
#2 Graversen 9 år siden
Jeg var måske lidt heldig i nogle kategorier, men fik 20/24, hvor jeg sidste år fik 21/24.
Ud over de oplagte Big Hero 6 vs. How to Train Your Dragon 2 i Best Animation Feature og Birdman vs. The Grand Budapest Hotel i Best Original Screenplay, havde jeg fejlagtigt valgt Boyhood over Whiplash i Best Editing og The Theory of Everything over The Grand Budapest Hotel i Best Original Score.