Den karismatiske instruktør Quentin Tarantino (“Inglourious Basterds”,”Death Proof”) fortæller i et længere interview med magasinet Playboy, at han måske vil stoppe som instruktør inden længe.
Se også: Se fem karakterplakater til Quentin Tarantinos “Django Unchained”.
Amerikanskfødte Tarantino fylder 50 til marts, og på spørgsmålet til sin alder og sit fremtidige arbejde som filminstruktør svarer Tarantino, at han måske ser sig selv stoppe.
“Hvem ved, hvad jeg vil gøre? Jeg vil bare ikke ende med at være en gammel filminstruktør,” forklarer Tarantino i interviewet.
Med en lang række anmelderroste film bag sig er det ikke efterspørgsel, Tarantino mangler som instruktør. De mange gode film kommer af instruktørens store selvkritik, og det er blandt andet frygten for at lave dårlige film, der får Tarantino til at tænke fremadrettet.
“Instruktører bliver ikke bedre med alderen. Oftest er instruktørernes dårligste film de sidste fire, de ender med at lave. Jeg holder meget af de film, jeg har lavet, og bare én dårlig film kan ødelægge tre gode,” fortæller Tarantino og uddyber med, at han ikke vil ende som en, der bliver anset som umoderne.
I en mere munter del af interviewet med Playboy fortæller Tarantino om sit seneste filmprojekt, “Django Unchained”. Den kommende western har skuespilleren Jamie Foxx (“Ray”) i hovedrollen, og Tarantino bliver undervejs spurgt til valget af netop Foxx.
“Jeg ville kunne nævne mange grunde til, hvorfor det blev ham, men den største er, at han var cowboyen,” svarer Tarantino og bekræfter samtidig, at Will Smith (“Men in Black 3”) oprindelig var på tale til hovedrollen.
Quentin Tarantinos “Django Unchained” har dansk premiere 24. januar næste år.
#11 Highland Park 12 år siden
#12 Hr. Nielsen 12 år siden
#13 Kiksmann 12 år siden
#14 Baby Strong 12 år siden
#15 nitinkadk 12 år siden
Det passer vel meget godt med at han kan gå på pension nu - bortset fra at det er så alt efter Pulp Fiction der står som middelmådige film.
#16 GøglerJohn 12 år siden
#17 X&O 12 år siden
#18 BN 12 år siden
Jeps! :-)
Og så kunne man endda tilføje 'The Birds' (fra 1963) efter 'Psycho'.
#19 Zombi 12 år siden
Nej!
#20 Pécuchet 12 år siden