Ray
Udgivet 17. feb 2005 | Af: Benway | Set i biografen
Ray Charles liv må siges at være et oplagt emne til en film biografi, eftersom det på mange måder følger en udvikling i USA. Ray Charles bliver født i 1930 i sydstaterne under beskedne kår. Tragedien slår ned da Rays lillebror drukner for øjnene af ham da Ray kun er seks år gammel. Kort efter mister han sit syn. På trods af omstændighederne lykkedes det ham at bliver en dygtig musiker og da han er 18 år flytter han til Seattle, hvor han bliver del af et band. Under turneerne bliver han introduceret for heroin, som han bliver stærkt afhængig af.
I virkeligheden bliver Ray Charles fortsat plaget af hans lillebrors død, og har ofte angstanfald over oplevelsen. Da hans lillebror drukner er den 6-årige Ray lammet og gør ingenting. Der er ganske vist ingen ved sine fulde fem der ville klandre en 6-årig for ikke at kunne agere rationelt i en så følelsesmæssig overvældende situation, men alligevel føler han sig presset af skyldfølelse.
Hvad der til gengæld fungerer i filmen er Ray Charles’ personlige udvikling. I starten af karrieren bliver han konstant trådt på, dels fordi han er sort og dels fordi han er blind. Han bliver nød til at blive forholdsvis hård, og han udvikler også et skarpt forretningstalent. Den blinde mands udvikling til ære og værdighed, hans modvilje mod at bliver et offer, bliver ganske gribende formidlet. Det er ligeledes positivt at de sædvanlige stereotyper bliver brudt ned i filmen. F.eks. er de hvide pladeproducere ikke skurkagtige (som de ellers altid er i denne slags film), men tværtimod meget sympatiske mennesker. Portrættet der tegnes af Ray Charles selv er ikke altid lige sympatisk, men dog altid respektfuldt.
Det er besynderligt at man, i en film hvor hovedpersonen er blind, ikke formår at få nogle mere interessante scener ud af det faktum, og i det hele taget kan man med god ret kritisere filmen for at være for forsigtig. Den tager ikke chancer nok. Den tør ikke rigtig give sig i kast med de konflikter den antyder.
Til gengæld er miljøbeskrivelserne, særligt i starten af “Ray”, meget overbevisende og filmen giver et vældig godt tidsbillede. Den er ligeledes ganske underholdende. “Ray” er ikke noget mesterværk, men den er værd at se for sine skuespilpræstationerne, for musikken og for at få et indtryk af hvem Ray Charles var og hvor stor en betydning han fik.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet