Med hele otte priser – bl.a. for årets film, årets instruktør og årets manuskript – blev filmen “R” og de spillefilmdebuterende instruktører Tobias Lindholm og Michael Noer de helt store vindere, da årets Robert-priser her til aften blev uddelt for 27. gang. Det skriver Danmarks Film Akademi i en pressemeddelelse.

Filmen vandt desuden priser i kategorierne årets fotograf, årets klipper, årets lyddesign, årets special effects og årets mandlige hovedrolle (Pilou Asbæk).

Se også: Filmz TV: “R”-interview.

Også Thomas Vinterbergs “Submarino” var med på podiet, hvor den modtog fem Robert-priser – bl.a. blev Peter Plauborg honoreret i kategorien årets mandlige birolle, og Thomas Blachman modtog sammen med Kristian Eidnes Andersen en Robert for årets musik/score.

Trine Dyrholm modtog sin 7. Robert-statuette for årets kvindelige hovedrolle i “Hævnen”. Selvom Susanne Biers film var nomineret i syv kategorier, skabte den mest opmærksomhed, idet den ikke var nomineret i kategorien årets film – på trods af at den er Oscar-nomineret for bedste ikke-engelsksprogede film.


Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Hævnen”.

Mikkel Munch-Fals’ “Smukke mennesker” blev en dundrende publikumsfiasko i biograferne, men kunne dog trøste sig med en enkelt Robert for årets kvindelig birolle (Bodil Jørgensen).

Kasper Munks “Hold om mig” blev årets børne- og ungdomsfilm, og prisen for årets ikke-amerikanske film havde dansk islæt, idet prisen gik til Lone Scherfigs “An Education”.

Årets amerikanske film blev Christopher Nolans “Inception”, og ikke overraskende blev den store biografsucces “Klovn: The Movie” på byenkalder.dk stemt ind som vinder af årets publikumspris.

Janus Metz’ kontroversielle “Armadillo” modtog prisen for årets lange dokumentarfilm.

Se også: Filmz TV: “Armadillo”-interview.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Nicki52 13 år siden

Inception havde jeg ikke set komme. R havde jeg slet ikke.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#2 Jack--- 13 år siden

"Selvom Susanne Biers film var nomineret i syv kategorier, skabte den mest opmærksomhed, idet den ikke var nomineret i kategorien årets film - på trods af at den er Oscar-nomineret for bedste ikke-engelsksprogede film." ej at glemme den også vandt Golden Globe for bedste udenlandske film
Gravatar

#3 Hr. Nielsen 13 år siden

'An Education' for bedste ikke-amerikanske film??? Så ved jeg da at jeg ikke behøver tage Robert-prisen alt for seriøs længere:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#4 bjarke 13 år siden

... det er sgu helt cool med mig, at R løb med de mange priser. En fængslende film, så at sige ...

#3: Ja, den studsede jeg sgu også lige over. Jeg mener, den var oppe imod bl.a. Profeten, Det hvide bånd og Fish Tank. Oh well ...
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#5 Hr. Nielsen 13 år siden

bjarke (4) skrev:
Ja, den studsede jeg sgu også lige over. Jeg mener, den var oppe imod bl.a. Profeten, Det hvide bånd og Fish Tank. Oh well ...
Ja det lugter sgu da lidt af rygklapperi fordi instruktøren er dansk synes jeg:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#6 Ericmase 13 år siden

Nicki52 (1) skrev:
Inception havde jeg ikke set komme.


Den fortjener det da! ;)
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#7 Jslorenzen 13 år siden

Nej!! Seriøst?! Hvordan kan Det Hvide Bånd ikke vinde?!?
Gravatar

#8 Eraserhead 13 år siden

#7
Enig. Den film var mildt sagt fantastisk.
Gravatar

#9 Mr. Chriss 13 år siden

R, er en af de bedste film, nogensinde lavet i Danmark, så det er fuldt fortjent.
Gravatar

#10 Nicki52 13 år siden

Ericmase (6) skrev:
Den fortjener det da! ;)

Ikke som bedste film. Det meste er effekter, ligesom Avatar. Synes det skulle være en film som havde det bedste skuespil, ikke effekter.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: