En hel filmverden undrede sig, da “Fantastic Four”-instruktøren Josh Trank på selve premieredagen for rebootet af det fantastiske superheltehold på Twitter skrev, at filmen ikke var blevet, som han ville have det. Nu kan Entertainment Weekly afsløre, at der har været problemer på filmens set igennem hele produktionsfasen.

Se også: ”Fantastic Four”-instruktør: De dårlige anmeldelser er ikke min skyld

Flere kilder kan berette, at Trank var aggressiv og fjendtlig over for sit crew, producenterne og også skuespillerne.

Andre kilder peger dog på, at det var Fox, der drev Trank derud. Særligt Fox’ produktionspræsident, Emma Watts, skulle være årsag til Tranks sammenbrud. Hun forsinkede castingen, godkendelse af manuskriptet og skar budgettet med mange millioner fra det, der var blevet lovet Trank fra begyndelsen.

Problemerne fortsatte under castingen. Fox ville ikke have Miles Teller i rollen som Reed Richards, imens Trank blev tvunget til at bruge Kate Mara som Sue Storm imod hans vilje. Det resulterede i et køligt forhold imellem Trank og Mara, hvor Trank, ifølge kilder, behandlede hende særdeles dårligt.

Det dårlige forhold imellem Trank og Fox kulminerede, da Fox fjernede tre actionscener fra filmen, samtidig med at de ændrede slutningen og endte med at bortvise Trank fra redigeringsfasen.

Det turbulente forløb kombineret med skuffende salgstal gør det meget lidt sandsynligt, at den planlagte sequel i 2017 bliver til virkelighed.

“Fantastic Four” kan opleves i biografen netop nu.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 steadi07 9 år siden

Geekalot (20) skrev:
Ved heller ikke helt hvem man kan tage efter. Så længe det er så utydeligt hvem der er den slemme, kan det godt bekymre mig at Trank er rygtet til at lave spinoff af Star Wars.


Trank er ikke instruktør på Star Wars-spinoff længere. Eftersigende pga. historierne omkring opførslen under FF.
Gravatar

#22 Geekalot 9 år siden

Ja læste det godt efter jeg fik skrevet dette hehe :)
Gravatar

#23 reneac 9 år siden

så filmen den anden dag syntes faktisk den var god

Skriv ny kommentar: