De fire seneste film i den succesfulde “The Fast & The Furious”-franchise blev instrueret af Justin Lin, men eftersom Lin ikke havde interesse i at lave seriens næste, syvende kapitel ovenpå “Fast & Furious 6”, hyrede Universal Pictures i stedet gyserinstruktøren James Wan, som tidligere har lavet “Dead Silence”, den første “Saw” og “Insidious”.

Se også: Jason Statham er skurken i “Fast & Furious 7″.

Umiddelbart virker Wan altså ikke som en oplagt arvtager til Lins instruktørstol, men i et nyt interview med Indiewire fortæller den 36-årige filmmager, at han har en helt specifik idé om, hvordan “Fast & Furious 7” skal tage sig ud:

”Jeg kan virkelig godt lide det tema, som vi tager hånd om i den næste film. Jeg kan ikke rigtig tale om det, men jeg kan godt lide temaet – det er et, som jeg virkelig kan relatere mig til. Slutningen af 6’eren lagde op til en klassisk hævnfortælling. Jeg er en stor tilhænger af genrefilm, så jeg griber filmen an som en rå, 1970’er-agtig hævnthriller, som dog stadig passer ind i ‘Fast and Furious’-serien.”

Klassiske 70’er-perler som “The French Connection” og “En mand ser rødt” har Wan tidligere fremhævet som store inspirationskilder. Vi ved ikke meget konkret om plottet i den kommende “Fast & Furious 7”, som gerne skulle udkomme allerede næste sommer, men skuespilleren Vin Diesel har tidligere bekræftet, at filmen vil foregå i Los Angeles, Tokyo og Mellemøsten. Jason Statham spiller filmens skurk, som truer Diesel og hans fartglade kammerater.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 The Insider 11 år siden

Jeg vil pitche den til samtlige junkets, jeg besøger i fremtiden.
War. War never changes.
Gravatar

#12 Slettet Bruger [4189091604] 11 år siden

The Insider (11) skrev:
Jeg vil pitche den til samtlige junkets, jeg besøger i fremtiden.


The Rocks og Vin Diesels onde tvillingebrødre dukker op, så de kan få endnu mere screen time. Det bliver en succes, siger jeg til dig!
Gravatar

#13 The Insider 11 år siden

#12, STENSIKKERT! Og til slut går landingsbanen ud i det ydre rum, og så flyver de rumræs i rumfærger!
War. War never changes.
Gravatar

#14 Ispep 11 år siden

#13

Og i virkeligheden er Vin Diesel computeren HAL 9000? Fuck det bliver vildt!!
Gravatar

#15 B.Pedersen 11 år siden

Der bliver godt nok kogt suppe på Fast & Furious 7, meget tynd suppe.

Skriv ny kommentar: