Tilbage i 2006 udkom den danske ungdomsfilm “Råzone”, der skildrede en håndfuld unge veninders klammerier efter en række uheldige misforståelser. “Råzone” blev et stort hit herhjemme, og derfor har holdet bag filmen besluttet sig for at søsætte en fortsættelse, “Lev stærkt”, der efter planen udkommer næste forår.

Se Filmz TV’s interview med instruktøren Christian E. Christiansen fra marts 2011.

Ligesom forgængeren instrueres “Lev stærkt” af Christian E. Christiansen (“ID:A”, “Zoomerne”), mens filmen produceres af Zentropa Entertainments i samarbejde med M2Film. Filmen optages de næste fem uger i Aarhus.

Men hvor “Råzone” fulgte et slæng unge kvinder, er det nu de unge mænds tur. Gaderæs, alkohol og hurtig kærlighed er alt sammen noget, der kan sparke liv i en rastløs og adrenalinhungrende vennegruppe. Men i “Lev stærkt” får kombinationen fatale konsekvenser, da Nikolaj og hans bedste ven Martin med speederen i bund slår en ung pige ihjel. Martin ryger i fængsel, og Nikolaj går fri. Ramt af skyldfølelse vil Nikolaj gøre alt for at hjælpe Martin videre, men kærligheden kommer i vejen, da Nikolaj forelsker sig i Martins drømmepige og tvinges ud i et voldsomt dilemma.

Cyron Melville (“En kongelig affære”) har hovedrollen som Nikolaj, der også optrådte i “Råzone”. Martin spilles af Jakob Oftebro (“Kon-Tiki”), mens stortalentet Danica Curcic spiller Signe, der uforvarende kommer til at slå splid i venskabet mellem Nikolaj og Martin. Sidste år tilegnede Curcic sig stor ros og en Reumert-nominering takket være sin indsats i det kontroversielle teaterstykke “Lulu” på Det Kongelige Teater.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 raylewis 11 år siden

næppe et godt tegn,når nyheden om en fortsættelse til en film kun får denne kommentar.
Gravatar

#2 MOVIE1000 11 år siden

raylewis (1) skrev:
næppe et godt tegn,når nyheden om en fortsættelse til en film kun får denne kommentar.


Hjælper det her?
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#3 gi-jones 11 år siden

Nu må den da blive et hit :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#4 jbl.mail 11 år siden

Hold kæft hvor lyder det nederen ...
Oh god why ...
Gravatar

#5 Kisbye 11 år siden

ID:A blev, efter hvad jeg kan huske, noget af et flop. Det er da fint at manden får en chance til.Ifølge IMDb har manden lige lavet en amerikansk film kaldet "Where the Devil Hides". Ved ikke om det er en fejl ved IMDb.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)

Skriv ny kommentar: