I tilfælde af at Daniel Craig ikke vender tilbage til rollen som James Bond, er den 33-årige “Avatar”-stjerne Sam Worthington ifølge bookmakerfirmaet William Hill favoritten til at overtage rollen som agenten med licens til at dræbe.

Blandt andre favoritter finder man Christian Bale og Will Smith.

Selvom Daniel Craig ikke har meldt ud, at han ønsker at stoppe som Bond, har han tidligere sagt, at han ikke ville have noget imod at lade en anden skuespiller overtage den ikoniske rolle – og eventuelt en sort skuespiller, hvilket flere gange tidligere har været på tale.

Som det forlød i sidste uge, er “James Bond 23” desuden lagt på is på ubestemt tid, og det har ført til spekulationer om, at “Quantum of Solace” muligvis kan have været 42-årige Daniel Craigs sidste 007-optræden, eftersom tidligere produktionsforsinkelser har resulteret i, at rollen gik til en ny skuespiller.

Således blev Timothy Dalton skiftet ud med Pierce Brosnan i de seks år, der gik imellem “Licence to Kill” og “GoldenEye”, og Pierce Brosnan måtte vinke farvel til rollen efter de fire år, der gik imellem “Die Another Day” og “Casino Royale”, hvor Daniel Craig overtog.

Hvem vi du gerne se i rollen som James Bond? Sam Worthington, Christian Bale eller Will Smith? Eller skal Daniel Craig fortsætte? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (62)
Gravatar

#21 Nukleon 14 år siden

#18 Han er australier
Gravatar

#22 Jay 14 år siden

Med fare for en god gang flaming, vil jeg sige at en oplagt emne til en ny Bond ville være Robbie Williams. han har udsendet og charmen. At han så er en rablende tosse, tror på aliens og har ukendte skuespiller kvaliteter er en anden sag. Kunne dog god se ham som Bond.

Vi får jo sikkert Scarlet Johanson som Jane Bond, hvis det fortsætter sådan her. :o)
"MTV is to music as KFC is to chicken!" - Lewis Black
Gravatar

#23 Lars.dk 14 år siden

Sam Worthington har ikke klassen hvilket man også så i Clash of the titans hvor han stank for vildt. Dog var filmen også lort.

Der er ingen tvivl om at Daniel Craig er Bond og der er pt. ingen der kan måle sig med ham. Bond skal heller ikke være sort og da slet ikke Will Smith som er så ringe en skuespiller at han får Paris Hilton til at ligne Meril Streep.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#24 Metallan 14 år siden

#21 Ja ok, men han er født i Surrey i England :) ifølge hans IMDB profil.
Gravatar

#25 x marks the spot 14 år siden

Hvis det skal være en sort skuespiller, så stemmer jeg klart på Michael Jai White med sin "Black Dynamite" rolle. A cool cat who sticks it to the Man!! ;)
"Do, or do not. There is no try".
Gravatar

#26 Kviesgaard 14 år siden

Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#27 filmz-goggly 14 år siden

Cliwe Owen må være et godt bud
Gravatar

#28 Kviesgaard 14 år siden

Jeg ville ikke have noget imod at se Hugh Jackman i den rolle. Slet ikke hvis de vil forsætte med den mere "realistiske" stil (realisme, det er jo James Bond).
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#29 pleuph 14 år siden

Jeg synes faktisk Daniel Craig gør det rimelig godt, selvom det stadig nager mig at han er lyshåret. Det er bare forkert. Af samme grund skal vi aldrig have en sort James Bond, det er simpelthen for lamt! Der er absolut INGEN politisk korrekthed i at rykke så meget på en karakters grundelementer.

Bond er en hvid, mørkhåret playboy, der er (knap så) hemmelig agent. Længere er den ikke.

Sam Worthington tror jeg ikke helt på...
Pløf?

Oink!
Gravatar

#30 Blacksanta 14 år siden

Cliwe Owen er måske det mest realistiske bud i denne tråd. Han har stemmen, udseendet, charmen og action-power - om det så er det -helt- rigtige valg, det ved jeg ikke, men bedste so far :>

Skriv ny kommentar: