Tom Hanks i det knap så lykkelige Arabien

Du kender sikkert følelsen af at være sat uden for resten af samfundet, når du har rejst i et land, hvor du ikke kender sproget eller kulturen. Man føler sig konstant to skridt bag alle andre, mens lokale guider én fra det ene til det andet; se på det her, spis det her, hils på ham her. Først efter et stykke tid begynder den følelse at blive erstattet af en forståelse for det land, man befinder sig i. Det er den rejse, Tom Hanks gennemlever i “A Hologram for the King” og på mange måder også dækkende for min filmoplevelse af den rejse.

Det er Tom Tykwers første film siden 2012, hvor “Cloud Atlas” floppede så fælt i biograferne. Jeg skal ikke kunne sige, om det er, fordi han efter den oplevelse er blevet en anelse skudræd, at der i “A Hologram for the King” lader til at være skruet betragteligt ned for ambitionerne. Faktum er dog, at det her er en meget ‘lille’ film. Vi følger en lettere falleret amerikansk forretningsmand, Alan, der bliver sendt til Saudi-Arabien for at sælge et hologram-system. Både hans personlige og professionelle liv er mere eller mindre gået i stå, men da alt efterhånden går galt under hans besøg, tvinges han til at finde ud af, hvad han egentlig vil.

Som sådan er der ikke noget revolutionerende i det plot, og det er heller ikke, fordi vi ikke har set variationen med et fremmed land før; “Lost in Translation” er nok det mest kendte eksempel. I åbningen opsummeres Alans liv i en skarpt klippet og visuelt spændende sekvens, der beviser, at Tykwer stadig kan lege med filmmediet, som han gjorde det i “Lola”. Så legende fortsætter det dog ikke, men smukt ser det ud.

Det er Tom Hanks i hovedrollen og Sarita Choudhury som hans læge og muligvis romantiske forbindelse, der trækker. Selv om Hanks efterhånden har spillet ret mange versioner af denne karakter, så har han stadig en screen presence, der er troværdig og som ikke kan undgå at charmere. Choudhury har sjældent været smukkere og mere indtagende på film. Selv om (og måske endda særligt fordi) hun i det meste af filmen er klædt i hijab, hvor hendes store øjne besnærer både Alan og mig. Kemien mellem de to er det stærkeste kort.

Sideløbende med Alans krise fungerer handlingen også som en kommentar på verdens økonomiske tilstand. Skellet mellem utrolig rigdom og utrolig fattigdom bliver ikke tydeligere end i scenen, hvor Alan besøger et højhusbyggeri midt i ørkenen. Her går han først op af halvt færdiggjorte trapper og gennem et mørkt rum, hvor sultne og beskidte gæstearbejdere slås om de få ressourcer, de har, for til sidst at ende i en luksuriøst indrettet lejlighed med enorme panoramavinduer. Fra fattig til rig på få trin.