Amateurs in Space
Udgivet 1. nov 2016 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Det kræver originale enere at nå stjernerne. Men i Foreningsdanmark må eneren også indstille sig på pizzahygge og demokratisk ledelse, hvis drømmen om verdensrummet skal opnås. Det må rumdrømmeren Peter indse, da han i samarbejde med familiemennesket Kristian vil opsende en bemandet rumraket fra Danmark i en film, der netop er Danmark, når det er bedst.
Det er Max Kestner med de karakteristiske doku-tableauer, der har bygget “Amateurs in Space”. Med kliniske interview-opstillinger holder han afstand til de to drømmere. Han vil ikke tage parti, imens email-skænderierne de to imellem bliver flere og større, som årene går. Kestner har stor sans for den energi, der ligger i de to modsætninger. Og den modsætning, der er imellem det afgrænsede Velfærdsdanmark og drømmene om det uendelige verdensrum. Arkivklip fra NASA’s storhedstid i 1960’erne krydsklippes med Kristian og Peter i Tivoli, hvor de gør sig astronaut-klar ved at teste en forlystelse, som påvirker med 5G. Det er skam ikke for sjov.
Den energi imellem eneren og holdspilleren udforskede James Marsh også i den episke “Man on Wire”. Philippe Petit linedansede alene mellem de to Twin Towers. Men han var aldrig nået helt derop uden sit hold af hjælpere. Det var kombinationen, der sikrede succesen. Det er vanskeligere i et Danmark, hvor hyggedemokratiet går forud for den geniale eners enegang.
På den måde bliver “Amateurs in Space” et Danmarksportræt, der strækker sig fra højtflyvende rumaction a la “Apollo 13” – når raketten ikke vil lette, som den skal – til glade amatører, der forsøger, som da fire fra Jamaica vil nå til OL i bobslæde i “Cool Runnings”. Her midt imellem findes Peter og Kristian, der må indse, at der er langt fra babysvømning til det ydre rum.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet