American Made
Udgivet 23. aug 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
USA har opfundet og eksporteret to ting: Fastfood og problemer. “American Made” handler om det sidste af de to, hvor Tom Cruise i rollen som en slags fucked up Forrest Gump charmer sig igennem våben- og narkosmugling, der fucker Syd- og Nordamerika op. Det hele er amerikansk på godt og ondt. Og på sjov.
Men det er ikke kølig krig, men derimod en kæk, satirisk en af slagsen, hvor USA gør krig, kup og narkosmugling til større problemer ved at gøre noget. CIA giver charmerende Barry med blondine-kone eget flyselskab ved at flytte lidt rundt på bogstaverne. Selskabet hedder IAC. Af sted med Barry til Sydamerika, hvortil han snart skal smugle våben til kommunist-fjender, imens han tjener returruten hjem ved at smugle kokain for Pablo Escobar til Louisiana. USA skaber selv problemerne, der ikke bliver mindre af, at Barry snart sælger våbnene til anden side. Det er ét stort, sjovt clusterfuck.
Det hele spilles fremad af ubekymrede guitarsoloer, som er det eneste holdepunkt i den lette løshed af scener. Barry flyver. Barry spion-fotograferer fra fly. Barry dumper kokain ud fra fly. Barry afleverer våben transporteret i fly. Barry knepper i fly. Barry bliver anholdt. Barry bliver løsladt. Konen bliver sur. Barry bliver rig. Konen bliver glad. Det hele kører. Til FBI kører forbi. Og DEA. Og alle de andre. Også Pablo Escobar, der aldrig glemmer.
Til slut har ingen lært en skid. Barry fløj bare med på bølgen af den ulidelig lethed. De nemme penge. Spændingen; autopilot fra. Det samme gælder USA. Her mange år efter har de stadig ikke lært en skid. Flyver rundt og skaber problemer i verden. Men jeg er nu alligevel glad for, at de har opfundet og eksporteret fastfood. Og Tom Cruise.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet