Arctic
Udgivet 30. jan 2019 | Af: Andreas Strini | Set i biografen
I sidste uge var Mads Mikkelsen en iskold “Polar“-dræber. Kulden fortsætter i “Arctic”, hvor Mikkelsen dog ikke skal dræbe, men derimod overleve på Nordpolen.
Her møder vi Mads, der her hedder Overgård. Han bor alene. Helt alene.
Fanger fisk. “The Revenant”-spiser dem råt. Dog med kniv og manerer. Skriver SOS i sneen med store bogstaver. Ufrivilligt.
Han er styrtet ned med fly. Et dansk fly. Det er nemlig, hvad Mads Mikkelsen er.
Det er ikke en amerikaner. Det er ikke amerikansk. Det er ikke heltemodigt. Det er ikke “The Revenant”. Det her er ikke død hest, men rå fisk.
Den lavmælte danske tone i “Arctic” giver Hollywood en jordbunden ydmyghed.
Mads tackler sin situation med tør dansk ironi. ’Det er super', siger han til sig selv efter at have konstateret, at der er seks umulige kilometer til målet i denne sneørken.
Jeg forstår ironien. Jeg forstår, at det ikke skal være sjovt. Det er en dansk måde at tackle dødsensfarlige situationer.
For det er netop, hvad Overgård er ude for. Alene i en frygtindgydende kulde, der allerede har indkasseret flere af hans tæer.
Det er klassisk mand mod natur. En kamp for overlevelse. Og det virker uhyggeligt realistisk. Den slags realisme, hvor jeg bliver lige så glad som Overgård, når han finder et lille blus til at lave varm mad.
Den værste fjende er den lange afstand fra flyet til redningen. Overgård søger efter fly med en radiosender. Dag og nat. Der er for langt bare at gå.
Og selv når han endelig fanger et fly, så vælger den onde natur at smadre det til jorden.
En kvinde overlever. Og så er der ikke andet at gøre. Overgård og den bevidstløse kvinde på dødens rand må tage kampen op mod moder natur, den kolde bitch.
Herfra er det simpelt spændende. Klarer han turen? Overlever hun rejsen?
Det gør den på sin helt egen, langsomme måde. Igen meget dansk.
For Mads er ikke med i en heltemodig amerikansk actionfilm. Han er en bange, dansk mand, der tænker alt igennem, før han handler.
Det gør måske også “Arctic”-tempoet lidt tøffende, men der er hjerte og kraft i Overgårds frygt og fysiske kamp for at redde sig selv og kvinden.
Det er det, der i sidste ende gør “Arctic” til en film, der vil overleve i min erindring. Klarer de den eller ej? Jeg er i tvivl til det sidste.
Efter “Polar” og “Arctic” er jeg dog ikke i tvivl om, at Mads Mikkelsen er bedre til at overleve end til at dræbe.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet