Honning

InstruktionSemih Kaplanoglu

MedvirkendeErdal Besikçioglu, Tülin Özen, Alev Uçarer, Bora Altas

Længde106 min

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen19/08/2010


Anmeldelse

Honning

3 6
I skovens dybe stille ro

Intet under, at netop den tyrkiske “Honning” vandt dette års Guldbjørn i Berlin, for som juryformand sad den excentriske tyske instruktør Werner Herzog. “Honning” minder nemlig i mangt og meget om en typisk Herzog-film med lange dvælende naturbilleder, minimal dialog og menneskets forhold til den vilde natur som tematisk omdrejningspunkt.

Et sted oppe i det skovrige anatolske højland bor den 6-årige Yusuf med sine forældre under trænge kår. Her går tiden med at traske i faderens fodspor ind i de mørke skove for at samle honning fra bistader i en halsbrækkende højde. Skolen skal passes, men Yusuf finder sig bedst tilrette ved faderens side, hvor han ikke behøver at bekymre sig om en begyndende stammen. Så da faderen en dag forsvinder, bryder Yusufs spinkle barneverden sammen.

Der gives tid i “Honning”. Tid til at se en barket mand forberede at bestige et enormt træ. Tid til at se det hårde fysiske arbejde i alt dets svedende anstrengelse. Det er nøgternt beskrivende og sine steder ligefrem poetisk, som da Yusuf i sin barnlige naivitet forsøger at gribe månen, der genspejles i vandoverfladen.

Det største drama skal findes i hverdagens mindste hændelser, som de gamle neorealister i efterkrigstidens Italien sagde det. “Honning” er så afgjort i familie med dette udsagn. Problemet er bare, at de små detaljer i hverdagsskildringen ofte er tømt for drama og reduceret til triviel trummerum. Faderens forsvinden er umiddelbart meget dramatisk, men fordi han filmen igennem forekommer sært fraværende, udebliver det følelsesmæssige engagement i den dramatiske hændelse. I virkeligheden er der mest dramatik i skolestuen, hvor Yusuf må kæmpe med en stammende nervøsitet, som står i vejen for anerkendelse fra klassen og den overraskende pædagogiske lærer. Her finder også et jalousimotiveret forræderi sted, da Yusuf i et øjebliks egoisme bytter sidemandens fyldte stilehæfte ud med sit eget blanke. Kammeraten må bøde, Yusuf slipper. Det er højspændt erkendelse af skyld, som giver mindelser om iranske Abbas Kiarostamis “Hvor er min vens hus?”.

At bygge en fortælling på langsomhed og detaljer frem for tempo og spændingsprogression er absolut ikke et minus, men det kræver så meget desto mere af instruktøren. En handlingsbåret fortælling kan næsten køre af sig selv, men en film som “Honning” kræver derimod, at detaljerne og de dvælende sekvenser er så interessante, at man lader sig hengive til dem. Det stille, hårde liv hos en tyrkisk biavler er nok eksotisk at observere, men genererer ikke den nødvendige fascination, der retfærdiggør næsten to timers spilletid.

En til tider poetisk beretning om den mutte enspænder Yusuf, hans far og mor og livet som fattig biavler i pagt med den vilde natur. ”Less is more” synes at være ambitionen bag “Honning”, men fornemmelsen er egentligt mere ”what you see is what you get”, for noget underliggende isbjerg af mening synes aldrig rigtigt at kunne anes. På filmens egen sagte facon mindes vi dog om, hvor hårdt ændringer i naturen rammer de mennesker, der lever af den, og det er da et ganske hæderligt budskab.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Yusuf er enebarn og lever med sine forældre i et isoleret bjergområde. For den lille dreng er den omkransende skov både mystisk og spændende at udforske, når han går sammen med sin far på arbejde. Yusufs far er biavler, og drengen kigger beundrende på, når faderen omhyggeligt placerer sine hjemmelavede bistader helt øverst i de allerhøjeste træer. Nærmest som en erfaren linedanser må han gøre sig umage for at indsamle den værdifulde honning. Men de stærke bånd mellem far og søn kan ikke forhindre Yusuf i at blive betragtet som lidt af en særling i løbet af hans første skoleår. Yusuf stammer nemlig, og drengen skammer sig foran sine klassekammerater, når det, han gerne vil sige, ikke kan komme rigtigt ud af munden, når han læser højt. Da faderen en dag ikke kommer hjem, beslutter Yusuf sig for at gå ind i skoven på egen hånd.