Bleed For This
Udgivet 11. jan 2017 | Af: Andreas Strini | Set i biografen
12 omgange. Så mange runder kan boksekamp gå. Men for publikum er en tidlig afslutning i form af et knockout at foretrække. Martin Scorsese formåede at knockoute en hel filmverden i begyndelsen af 80’erne med “Raging Bull”. I “Bleed for This” er Marty reduceret til executive producer, men historien er den samme om endnu en amerikansk-italiensk bokser, der må kæmpe imod alle odds for succes og anerkendelse. Men i stedet for et rent knockout, så bliver det denne gang til 12 alt for lange omgange.
Men så nemt går det naturligvis ikke. Efter at have flyttet uhørte to vægtklasser op brækker Vinny nakken i et biluheld. Alt går i stå – “Million Dollar Baby”-style. Karrieren, kærlighedslivet, men også fortællingen går i stå. Efter biluheldet bydes der ikke på mange omgange med hårde uppercuts eller dræbende knockouts, men derimod blot på en masse slatne jabs. For Vinny har intet at miste. Hvor Jake LaMotta i “Raging Bull” mistede konen, sin bror og sig selv, så mister Vinny kun sin ligegyldige bimbo-kæreste.
For comebacket venter i de sidste omgange af denne letvægter af en boksefilm. Vinny vil jo ikke andet end at bokse. Det er en kæmpe underdrivelse at betegne denne film som en solstråle- eller underdoghistorie. Alt lykkes for Vinny. Så længe man bare kæmper, så lykkes alt, right? I hvert fald for Vinny, og det skader spændingen. Han er ganske enkelt for uovervindelig til at kunne fejle i sit comeback.
Og hvad lærer Vinny så fra sit uheld og sit comeback? Absolut ingenting. Han er kæphøj og arrogant hele vejen igennem. Jake LaMotta måtte lære på den hårde måde, hvad succes i bokseringen kunne koste. Vinny vinder på alle tænkelige måder. Man siger, at succes koster blod, sved og tårer. Vinny ofrer i virkeligheden kun sved. Og det kræver altså også blod og tårer at knockoute en filmverden.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet