En alt for virkelig thriller

Da den danske “Våbensmuglingen” indtog de danske biografer tidligere på året, blev den beskrevet som en dokumentarisk thriller. Det er også sådan, jeg vil beskrive “Citizenfour”, der føles, som noget John Grisham kunne have skrevet, og som George Orwell ville skrige: ”Se, hvad jeg sagde!” til.

Da Laura Poitras i 2013 begynder at blive kontaktet af en anonym kilde, der kalder sig ‘Citizenfour’, der påstår at have beviser på NSA’s massive overvågning af både amerikanske og udenlandske borgere og nationer, bliver det startskuddet på en skandale for den amerikanske regering og en farefuld fremtid for denne Citizenfour, som siden er berømt og berygtet som Edward Snowden.

De første beskeder Laura modtager fra Snowden toner frem på skærmen i form af tilsyneladende tilfældige tegn- og talkombinationer. Erfaringerne med den slags æstetik fra diverse spionfilm gør, at man næsten forventer, at mødet med Snowden vil afsløre en glat James Bond-type, der altid er ét skridt foran sine modstandere. I stedet følger sporet til et hotelværelse i Hong Kong og en helt normalt udseende mand, der er fanget lige her imellem personlig overbevisning og personlige hensyn – mellem nødvendigheden for modstand og bekymringen om, hvad der vil ske med hans nærmeste, når han bliver afsløret som en af historiens største whistleblowers.

Sagen har vi allerede set fra tv-skærmen, men det at se Snowden selv følge sagens gang fra sit hotelværelse og forsøge at berolige sin kæreste derhjemme, når agenter fra regeringen dukker op på hendes dørtrin uden rigtig at forklare hende, hvad sagen præcist drejer sig om, er både rørende og foruroligende. Så selv om Snowden gentagne gange understreger, at sagen ikke handler om ham, og at hans bevæggrunde for overhovedet at stå frem er at vise, at han ikke er bange, så er det et af filmens stærkeste kort, at den forstår at vægte og balancere lige dele personlig skildring af den ene mand, der går op imod Goliat med fare for liv og lemmer, og så det store politiske spil.

For der er en reel trussel, der kun bliver mere håndgribelig og forståelig, når man ser de hensyn Snowden er nødt til at tage for overhovedet at kunne fortsætte sin kritik af systemet. Enhver form for elektronisk udstyr er nødt til at blive slukket og afmonteret, hvis det skal sikres, at der kan tales privat. Mod slutningen er den kendsgerning endda kommet så langt ud, at selv ord er blevet taget fra ham og erstattet med små papirbeskeder, der kan destrueres øjeblikkeligt efter brug. Ligesom 007.