De Grønne Slagtere
Udgivet 21. sep 2003 | Af: azathoth | Set på DVD
Men det går ikke godt for butikken. Der kommer ingen kunder, og Svend er ved at gå ud af sit gode skind. Men det går ikke værre eller bedre end at Svend i en presset situation kommer til at sælge sin gamle mester Holger nogle fileter, som ikke er skåret af ganske almindelig ko eller gris.
Fileterne bliver en kæmpe succes, og pludselig taler alle om Svend og Bjarne. Kunderne står i kø ude på gaden, og salget går strygende. Men de to står nu med et nyt problem: Hvordan skaffer de mere kød til deres helt specielle fileter?
Denne genbrug er naturligvis en skam, men når man ser deres præstationer forstår man hvorfor de er så populære. Mest fremtrædende er Mads Mikkelsen, der giver alt hvad han har i rollen som den neurotiske og storsvedende Svend – en rolle der om noget bryder med Mikkelsens image som “hunk”. Oven i Svends usympatiske personlighed har Mikkelsen endog barberet sit pandehår af, så hans glinsende pande bliver endnu mere fremtrædende.
Nikolaj Lie Kaas spiller i filmen en dobbeltrolle. Den ene er Bjarne – Svends joint-rygende kompagnon – og den anden er Bjarnes tvillingebror, den hjerneskadede Eigil. Han spiller godt i begge roller, men viser mest sine kvaliteter når han giver den som Eigil, en rolle der virkelig må have været svær at spille.
I modsætning til “Blinkende Lygter”, der havde et helt ensemble af skuespillere, har denne film mest fokus på Svend og Bjarne. Udover disse to er der en hel del sjove biroller, heriblandt Ole Thestrup, der stjæler billedet som den evigt bandende Slagtermester Holger, og Line Kruse, der giver den som den naturlige og søde pige Astrid, som Bjarne forelsker sig i.
Anders Thomas Jensen har nok skævet lidt til Jean-Pierre Jeunet og Marc Caros “Delicatessen” da han skrev denne film, men plottet er stadig originalt – det tager et mere dunkelt emne op i forhold til “Blinkende Lygter”. Dette hæmmer komedien en smule, og derfor er filmen knap så sjov som hans debutfilm.
Det ændrer dog ikke ved at det stadig er en yderst veldrejet og sort komedie, som nok skal få smilebåndene på gled hos de fleste.
Til gengæld er dialogen, der absolut er det vigtigste i filmen, klar og tydelig i centerhøjtaleren. Lydsporet gør sit job, men det er ikke noget man finder frem når man skal imponere vennerne med sit anlæg.
På disk 2 finder vi yderligere ekstra materiale. Først er der seks slettede scener fra filmen, der måske godt kunne have fundet en plads i filmen, der kun er ca. 95 minutter lang. Dernæst er der fem dokumentarfilm af ca. 15 minutters varighed hver, der dækker de forskellige aspekter af filmen. Disse små film er ganske udmærkede og giver et godt billede af tankerne bag. Det samme gør de fire interviews med holdet bag filmen.
Til sidst er der et slideshow med tegninger fra filmens scenografi.
En ganske god udgivelse. Lyden er ganske udmærket, men billedsiden kunne godt have været bedre. Ekstra materialet giver et godt blik på filmens tilblivelse. Selve filmen er god, og hvis man kunne lide “Blinkende Lygter” går man ikke galt i byen.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet