Den fabelagtige Amelie”Amélie” er historien om en ung pige, der har haft en løjerlig opvækst. Hendes far, der aldrig rigtig har kunnet vise kærlighed, har i sin egenskab af læge konstateret, at hun har en hjertefejl, og derfor hverken har kunnet gå i skole eller lege med de andre børn.

Amelie fejler ingenting, hendes hjerterytme øges ganske simpelt i håbet om at hun endelig får det kram af sin far hun har ventet på. Det sker bare aldrig…

Amelies mor er en nervøs kvinde, grænsende til det neurotiske. Hun underviser Amelie derhjemme, og tager hende med i kirke én gang om året, for at bede Vorherre om en lillebror til pigen. Moderen dør da Amélie er 8 år, og herefter bor hun alene med sin far, til hun er gammel nok til at flytte hjemmefra.

Filmens handling udspiller sig primært efter Amélie er flyttet, og skildrer et særdeles farverigt persongalleri fra hendes hverdag. Vi introduceres tidligt i filmen for både den modbydelige grønthandler, hans mindrebemidlede assistent, “manden af glas” samt en masse andre spændende typer.

Amélie er en reserveret ung pige, der arbejder på en cafe i Paris. Hun holder sig meget for sig selv, og lader sine tanker fylde den plads, der burde være forbeholdt venner og kærlighed. Hun står i starten lidt ved siden af sig selv, og ser livet gå sin gang, uden egentlig at deltage aktivt selv.

Hendes liv står dog foran en drastisk ændring, som følge af begivenheder hun ikke selv har kontrol over. En dag, hvor hun står med låget til sin parfume i hånden, hører hun om Prinsesse Dianas død, og taber låget. Ved et tilfælde rammer det en vægflise i gulvhøjde, og denne løsner sig. Da Amélie tager flisen væk, åbenbarer der sig et hulrum i væggen, hvori en lille metalæske år forinden er gemt væk af en lille dreng, der boede i lejligheden.

Hun åbner æsken, studerer indholdet, og beslutter sig for at finde dens rette ejermand. Ganske uden at vide det, har hun netop taget en beslutning der skal føre til store (tiltrængte) ændringer i hendes liv.

Beslutningen er taget, og Amélie lover sig selv, at bliver han lykkelig over at få sin “skat” tilbage, vil hendes liv være dedikeret til at hjælpe og glæde andre. Man kunne næsten fristes til at sige, hun vil overtage den rolle, som Diana havde før sin død.

Audrey Tautou spiller fascinerende i rollen som Amélie. Hun skildrer personen på en meget gribende måde, og forstår at fange mange facetter af pigens kejtede tilværelse. Hendes øjne er et kapitel for sig. Disse mørke, smukke dådyrøjne og hendes specielle udstråling formår at trænge igennem skærmen og direkte ind i vore hjerter. Hende kan man ikke undgå at betages af.

Det vil være forkert kun at rose Tautou for sin indsats. Adskillige af hendes medspillere gør det ganske fremragende, men disse personer skal næsten opleves. Det bør ikke beskrives her, da man uværgerligt vil komme til at løfte sløret, for ting man selv skal se.

AudioFilmselskabet har flottet sig og lagt hele tre lydspor på udgivelsen. Filmen kommer med hhv. Dolby Digital 5.1, DTS 5.1 og et Dolby Surround 2.0 lydspor. Alle på fransk.

Lyden er ganske som den skal være. Det er ikke en film der udnytter surround og subwoofer så meget, i kraft af at der ikke er brugt mange lydeffekter. Men ellers er det klart og godt lydbillede man får.

VideoFilmen er indspillet i anamorphic widescreen med en aspect ratio på (2.35:1). Ellers er billedkvaliteten, som man næsten automatisk forventer af en ny film, ganske god.

Der er ingen former for grums på billedet og skarpheden er i orden. Filmen har den typiske Jean Pierre Jeunet stil, med flotte og konsekvent varme farver, hvilket billedtransferet klarer godt.

Ekstra materialeJah, hvor skal jeg næsten begynde? Der er nok at tage af…

Her er både trailere, plakater, still-billeder i massevis, interviews, fraklip med Audrey Tautou’s “funny faces” og så videre.

Interviewet med instruktør Jean Pierre Jeunet skal fremhæves som det bedste på denne skive, der absolut er værd at bruge de tyve minutter på, det varer. Han fortæller en del spændende ting, bl.a. hvordan han fandt frem til titlen på filmen, samt om nogle af de overvejelser han har gjort sig med filmen.

Selve menuen til ekstra-materialet er bygget utroligt flot op. Den er inddelt i afsnit, der hver især udspiller sig et bestemt sted i filmen, og giver en flot indgang til materialet. Desværre er materialet, mængden til trods, ikke imponerende nytænkende. Det er overvejende kvantitet frem for kvalitet. Men visse elementer er ret gode, og opbygningen løfter det et trin op.