En pose nødder

For et par år siden skulle egernet Vilfred lære, at ‘Jeg’ er stærkere sammen med andre. Parkens dyr sultede, hvilket førte til “Det store nøddekup”, der udmærket og indigneret vendte nød til rigeligt med nødder til alle. Det første kup var åbenbart så stor en succes, at det kan betale sig at sprænge nødderne i luften og begynde forfra. Hverken “Det store nøddekup 2” eller Vilfred har lært noget af “Det store nøddekup”.

Det siger Vilfred selv i “Det store nøddekup 2”. Han har ikke lært noget. Han er igen et ego – nøden er størst. Det samme. Og dog! For selv om det er de samme dyr – egern, hund og muldvarp – så har “Det store nøddekup 2” totalt glemt kvaliteterne fra det første kup. Og så er der faktisk ikke engang et nøddekup i denne sequel, hvor en grisk borgmester fra helvede vil omdanne parken til forlystelsespark. Nu skal hjemstavnen forsvares fra de onde udefra i det, der mere minder om en slags superheltefilm med dyr end et heist-kup.

Indledningen af “Det store nøddekup 2” lægger ellers op til en forlængelse af den politiske overtone fra originalen. De mange nødder munder ud i ædekonkurrencer, der fint peger på det vulgære overforbrug, som findes i de samfund, der har rigeligt. Det blik forsvinder dog sammen med nødderne til fordel for kedeligt park-forsvar, hvor menneskene angribes med ketchup og sennep af flyvende egern. Sprøjt, splat.

Som i en rigtig moderne superheltefilm så skal heltene være sjove. Her grinte jeg mest af et Disney-burn, hvor egernet Annie lægger op til at bryde ud i musical-sang, som var hun Vaiana eller en anden Disney-prinsesse. Stop! Det lyder skrækkeligt, konstaterer de andre dyr, der i jagten på mad heller ikke er for fine til at stikke til biograferne med deres oversaltede, overdyre popcorn. Men her stopper det så også. For det er ikke kun nødder, dyrene mangler.

Der mangler jokes til at holde den her kupløse kupfilm kørende. For en mus så nuttet som krammebjørnen Lotso fra “Toy Story 3” eller Brain, der erobrer verden sammen med Pinky, er bare ikke ret sjov som by-mus med gangsterdrømme. Den modstilling imellem nuttet og ond er slidt sammen med min trang til at se på flere animerede dyr på den her side af den næste Pixar-film.