“Twilight” betyder på dansk “tusmørke”, og det er som bekendt det tidspunkt på dagen, hvor solen netop har forladt horisonten, og stjernens lysstråler danser en sidste vals på nattehimlen, før mørket trænger sig på. Den første “Twilight”-film var en appetitlig pærevælling af familievenlig horror og romantik, og den var mere følelsesladet og sober end de fleste fantasifyldte ungdomsfilm nu til dags. Men hvis “Twilight” udgjorde en næsten blændende start på serien, så har sagaen altså endnu ikke trådt ud af det mørke, som den begav sig ind i cirka halvvejs igennem sit første kapitel. Her erkendte vampyren Edward og teenagepigen Bella, at de elskede hinanden, og siden da har franchisen famlet febrilsk efter et nyt højdepunkt af tilsvarende slagkraft.

Mens Jacob surmuler i baggrunden, bombarderer Bella og Edward konstant hinanden med alenlange kærlighedserklæringer. ”Jeg lover at elske dig hvert evigt eneste øjeblik for evigt,” siger Edward gudhjælpemig på et tidspunkt. Det er et scenarium, som gentages igen og igen uden megen variation. Måske havde føljetonen fungeret bedre, hvis turtelduernes forelskelse havde udgjort kulminationen på serien som helhed. I et forsøg på at sætte skub i tingene genintroducerer forfatterne en skurk fra den første film samt den grumme Volturi-vampyrklan, hvis medlemmer er iklædt antikke dragter, som får dem til at fremstå hamrende malplacerede i en film, der tydeligvis sigter efter at være moderne. Deres robotagtige mimik gør dem kun endnu mere karikerede og mindre faretruende.

Heldigvis ser de computergenererede ulve langt bedre ud end i “New Moon”, men de ser stadigvæk langtfra godt nok ud. Alle franchisens film og bøger har tjent kassen, så hvorfor bruger man dog ikke nogle ekstra gysser på at få filmen til at ligne en regulær blockbuster? Det vrimler dog med lamslående billeder af den nordamerikanske natur, og det er atter lykkedes “Twilight”-producerne at få dygtige komponister og musikere til at stå for soundtracket, som endda er blevet Grammy-nomineret.

Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1. “Eclipse” ser hovedsageligt glimrende ud i HD. I filmens mange smukke naturbilleder udviser transferet en imponerende dybde, som til tider fremstår direkte tredimensionel. Kontrasten er god, billedet er som regel knivskarpt, og farverne er kølige, men smukke. Edge-enhancement forekommer aldrig, men meget sjældent virker billedsiden en tand for komprimeret, hvilket resulterer i en markant lavere detaljerigdom.

Diskens DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor er en anelse kedeligt. Der er masser af aktivitet og adskillige effektive panoreringer under actionsekvenserne, og både lyden og musikken kommer klokkeklart igennem, men den auditive atmosfære er forbavsende rutinepræget.

I modsætning til de fleste af Nordisk Films BD-udgivelser indeholder denne Blu-ray faktisk en smule ekstramateriale. Man savner dog virkelig en kapiteloversigt, og en del af ekstramaterialet vil formentlig udelukkende appellere til fans – såsom kommentarsporet med Kristen Stewart og Robert Pattinson. Dette er muligvis det værste kommentarspor, jeg nogensinde har lagt øre til. De to skuespillere bruger størstedelen af deres tid på ligegyldig mumlen og fnisen.

Det krævede et jævn kedeligt indslag og endnu et særdeles kedeligt, men efter to mislykkede forsøg er det omsider lykkedes for “Twilight”-serien at ramme den rigtige tone med denne tredje omgang teenage-vampyrer.

Manden, vi skal takke for det, er utvivlsomt David Slade, der med film som “30 Days of Night” og “Hard Candy” under bæltet denne gang har overtaget instruktørstolen, og som med al tydelighed viser sig at være opgaven langt mere værdig end nogen af forgængerne. Selvom ingen af vores trio af stjerner ligefrem overvælder os med deres talenter, så er de alle langt bedre her. Det gælder ikke mindst Bella, der tilbragte hele sidste film med at stirre intenst på sine sko, mens hun lød muggen og irriteret, men som her i langt højere grad opfører sig som en teenager burde. Vi får for første gang en fornemmelse af, at hun er ved at opdage sig selv, og at hun i bund og grund er ret så fremmed over for sine egne lyster og begær.

De tre får dog andet at tænke på, da en hær af nyudklækkede vampyrer er på vej, og det kommende slag giver filmen en chance for at spille mere med de visuelle muskler. Til trods for at actionscenerne er relativt få, så er de vellavede, selvom Slade må slås med de begrænsninger, som materialet giver ham – en kæmpe computerskabt ulv ser nu engang lige så latterlig ud, som den lyder. Samtidig med de dramatiske begivenheder i nutiden vises vi i flashback de forskellige oprindelseshistorier fra Cullen-familien og varulve-flokken. Beretningerne giver de nuværende begivenheder mere tyngde og føjer også mere substans til “Twilight”-universets ellers ret skrabede udformning.