En frygtelig kvinde
Udgivet 20. dec 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Kære Christian. Jeg kan forstå, at du har haft en kæreste, der ikke var sød ved dig. Hun kunne ikke lide at give blowjobs, og hun tvang dig til at sælge din cd med Erann DD. For 10 kroner! Forholdet gik fra kinky sex til kålwraps og skænderi. Nu er det slut. Det er synd for dig, Christian.
Måske du burde have drukket en øl med Nikolaj Arcel, inden du konkluderede, at alle kvinder er frygtelige hekse, der erstatter din “The Big Lebowski”-plakat i stuen med abstrakt kunst. Arcel lavede også en selvbiografisk parforholdsfilm tilbage i 2010 med titlen “Sandheden om mænd”. Manden var også der ved at blive kvalt i det pæne parforhold. Men det var ikke kvindens skyld. Nikolaj Arcel har og havde nemlig stor selvindsigt og -ironi. Det har du ikke. Han kunne pege på egne fejl. Det kan du ikke.
Du begyndte ellers så sikkert med “Forældre”, hvor du ikke havde problemer med det abstrakte. Der flyttede sønnen hjemmefra – nu bor han sammen med kæresten. Du er mere klog på forældre end parforhold. For det virker, som om en kærestes funktion for dig er en mund, der sutter pik. Du snakker jo med gutterne i badet efter bold, så hvorfor snakke med hende? Måske burde du forsøge at finde en kvinde, der deler dine interesser. For du gider jo ikke museum. Der keder du dig. Er det hendes skyld?
“En frygtelig kvinde” bliver ikke mindre frygtelig af, at du lader din kvinde kigge ind i kameraet til klassiske strygere. Det forvandler den ikke til “Antichrist”, der netop ikke reducerede hende til heks – han havde også et ansvar! I stedet må du stå ved, at du har lavet en kvindefjendsk lortefilm. Og det er synd for dig, Christian.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet